Slægtsforskning
får hårene til at rejse sig!
Af Gitte Bergendorff Høstbo
At sidde på arkiverne og finde forfædre
kan simpelthen ikke beskrives. Hvad det præcist er at
det er så spændende er nok en kombination af mange
ting, interesse for historie, ens rødders udspring og
ikke mindst nysgerrighed om hvem ens forfædre var.
At læse i kirkebøgerne hvordan ens
forfædre blev født, konfirmeret, gift, fik børn og døde,
kan til tider få det til at løbe koldt ned af ryggen,
og hårene på arme og ben til at rejse sig. Især når
man f.eks. finder ud af at oldemor fik 7 børn, hvoraf
de 3 blev født og døde igen inden for en periode på 3
år, samtidig med at hun havde 4 andre små børn og
manden døde af tuberkulose mens den yngste kun var 3 år
gammel. At finde ud af hvor hårdt livet kunne være i
begyndelsen af f.eks. 1900-tallet for en enlig kvinde,
der skulle have mad og tøj på bordet hver dag til sine
små, og som derfor måtte ud og vaske tøj for de fine
på Dosseringen i København for at få til dagen og
vejen.
En rejse i tid og tanker
Alle historierne om forfædrenes liv gør, at man ofte tænker
på hvordan de alle levede og boede og man kommer tit ud
for, at man sidder og tænker og derved kommer til at
rejse i tiden og i tankerne, hvis bare jeg kunne være
der bare i 5 minutter og opleve dem alle.
Men når man har fundet noget om ens forfædres liv og færden,
får man blod på tanden og vil gerne vide mere. Hvor
kom hendes forældre fra, hvor mange børn fik de osv.,
osv. og er man først fanget af slægtsforskning så kan
man ligeså godt indse, at man har fundet Jordens bedste
hobby.
Ikke kun døde personer
Man prøver at finde sine forfædre så langt tilbage
man nu kan komme og ind imellem støder man da også på
problemer som gør det svært men også endnu mere spændende.
At lede efter én forfader i meget lang tid kan næsten
tage modet fra én, men så en dag sidder man der på
arkivet og med (syntes man) blinkende bogstaver står
han eller hun, lige der foran én i den opslåede gamle
kirkebog, hvordan har man kunne overse denne person?.
Det er dog den mest fantastiske oplevelse for alle der
har sin gang på arkiverne ved, at man skal være stille
og det man allermest har lyst til, er at råbe et højt
YES!.
En anden stor glæde ved slægtsforskning er også, at
man kan interessere sig for f.eks. et bestemt oldepar og
så finde alle deres efterkommere op til nutiden. Her
skal man være en god detektiv, og lykkes det at opspore
efterkommerne, kan det ende op med slægtstræf og gode
bekendtskaber fra den ene ende af verden til den anden,
hvor man bytter aner og billeder næsten som man byttede
glansbilleder da man var barn. Her finder man ikke kun døde
personer.
 |
|
Gittes
svenske tipoldemor og tipoldefar Otto Ferdinand
Bergendorff og Mathilda Sofia Petersdotter med
deres 8 yngste børn. |
| |
|
|
