Arkivarbejde giver nye kontakter
- både til fortid og nutid
Af Inge Seiergaard
Som frivillig på lokalarkiver man
med til at skabe fremtidens kilder til lokalsamfundets
historie. Men man er også med til at skabe glæde i
nutiden og knytte gode kontakter til historisk
interesserede.
Til daglig
arbejder jeg på Sterilcentralen ved Holbæk Sygehus, og
fritiden bliver brugt på lokalhistorie og slægtsforskning.
Jeg er 50 år, bor i Undløse, og er formand for
Lokalhistorisk Forening i Jernløse Kommune, som driver
arkivet i Jernløse.
Lysbilleder og båltale
Jeg bruger mange timer med arbejdet på arkivet, hvor
jeg bl.a er med til at registrere billeder, og betjene
besøgende. Vi har forskellige foreninger og private
selskaber der får rundvisning og et lille foredrag om,
hvad er et lokalarkiv, hvad har vi der og hvad vi
laver. Jeg tager ud og holder foredrag og viser
lysbilleder bl. a. på ældrecentrene. Jeg har holdt årets
båltale ved byens Skt. Hans fest. Hvor jeg kan være
med til at udbrede viden om vores lokalhistorie stiller
jeg gerne op.
I bogen af ”Af lyst og af nød” har jeg skrevet en
artikel om kvindernes arbejde i tørvemosen. Senere var
jeg med til at skrive om Opfostringsbørn i bogen ” I
de voksnes hænder” og bogen "Jernløse under
forvandling set gennem billeder 1885-1950."
Et kendt ansigt via arkivet
Gennem de 6 år jeg har været med i arbejdet på
arkivet er jeg blevet kendt ansigt i lokalområdet. Folk
forbinder mig med arkivet og kommer til mig med små
historie, eller de vil aflevere billeder eller
arkivalier. Så kan det godt tage et par timer bare lige
at hente 1 l mælk i vores lokale brugs.
Jeg elsker dette arbejde med lokalhistorien. Jeg har fået
en viden og et billede af min egn, som rækker lang
tilbage. Det
kan jeg takke alle de mennesker for, som jeg har kontakt
med. Det er dejligt fx at registrere billeder og vide,
at vores efterkommere også har mulighed for at lære
egnen at kende.
Glæden i øjnene
Kontakten med mennesker, se glæden i øjnene på den ældre
kone jeg lavede interview med om arbejdet i tørvemosen.
Hun fik lov til at fortælle og genopfriske
minderne om en tid, som alligevel var god, selvom
arbejdet var hårdt. Eller man kunne nævne manden på
85 år med klæbehjerne. Jeg lånte hans skolebilleder
og han kunne alle navnene på klassekammeraterne. Han
var glad for mine besøg, for hustruen lavede kun
eftermiddags kaffe, når der kom besøg!
|
