Flygtningene ankom til Danmark i det kolde morgengry 30. november 1956
	Trætte flygtninge stirrer ud i mørket efter ankomsten til Danmark

Integration af ungarske flygtninge.

Af Dan Ersted Møller

Da ungarske flygtninge kom til Danmark i 1956 blev de budt velkommen med hjemlandets musik, varm te og taler. 272 af dem kom til Nordjylland

I de tidlige morgentimer den 4. november 1956 rullede 2.500 sovjetiske tanks ind i Ungarns hovedstad Budapest. Ca. en uge efter, den 10. november, havde de sovjetiske tropper landet under kontrol, og Janosz Kadar blev indsat som ny premierminister. Invasionen var en reaktion på, at den ungarske premierminister Nagy havde trukket landet ud af Warszawapagten og erklæret Ungarn neutral

Milde vintre...
Den sovjetiske invasion medførte, at over 200.000 ungarere flygtede til nabolandene Østrig og Jugoslavien. Snart blev overbelastningen i de østrigske flygtningelejre så voldsom, at andre lande måtte hjælpe. Den danske regering lovede at skaffe husly til 1.000 ungarske flygtninge. Et tog blev sendt afsted til Østrig. Perronen var fuld af flygtninge, da toget ankom til Wien. De fleste flygtninge kendte ikke noget til forholdene i Danmark. Flygtningene fik kun følgende sparsomme oplysninger, som blev sendt ud med en metallisk stemme gennem perronens højtalere: "Klimaet i Danmark svarer til Mellem-Englands. Vinteren er langt mildere end i Ungarn, sommeren er ikke så varm. Ungarere som vil til Danmark, kommer i begyndelsen til at bo i mindre lejre. Saa snart det er muligt, vil der blive ordnet beskæftigelse inden for de fag, man ønsker." Få men vigtige oplysninger, som for mange flygtninge dannede grundlaget for valget mellem at blive i Østrig eller tage chancen for et nyt liv i Danmark.

Danicaekspressen
Ungarerne stod i kø for at komme til Danmark. Flygtningetoget blev fyldt på rekordtid og mange blev efterladt skuffede på perronen. Natten til den 30. november kørte flygtningetoget, der havde fået navnet "Danicaekspressen", op igennem Europa mod den dansk-tyske grænse. Flygtningene fik en hjertelig velkomst ved Padborg. Politimænd, toldere og statsbanefolk løb frem med fremstrakte hænder mod kupévinduerne for på dansk at byde flygtningene velkommen. På stationen var der arrangeret ungarsk rapsodi, velkomsttaler og varm te.
Efter at flygtningene var ankommet til Danmark, blev de delt i grupper og sendt ud til flygtningehjem spredt over hele landet. Dansk Flygtningehjælp havde i stor hast etableret 16 flygtningehjem til brug for indkvarteringen af ungarerne. Folkekuren i Hald samt Hald Hovedgård tegnede sig for modtagelsen af langt den største andel af ungarerne. I alt 272 af de 1.000 flygtninge skulle indkvarteres på Hald Folkekur samt Hald Hovedgård.

Integrationen i samfundet
I de seneste år har integrationen af flygtninge været et af de mest omdiskuterede emner i den offentlige debat. Meningerne er mange og vidt forskellige, men der er vist en bred enighed om, at sprog og beskæftigelse er de to væsentligste forudsætninger for en vellykket integration. Det er derfor interessant at se, hvordan det gik med integrationen af ungarerne fra Hald Ege. Hvor hurtigt lærte de sproget, og lykkedes det dem at få et arbejde?
Det stod fra starten klart, at en stor del af de ungarske flygtninge var kommet for at blive. Indslusningen i det danske samfund forudsatte, at ungarerne blev i stand til at skrive og tale sproget samt fik en grundlæggende viden om danske samfundsforhold.

Undervisning og arbejde
Undervisningen var ingen let opgave. Lærere og elever kunne ikke kommunikere på et fællessprog, så store dele af indlæringen foregik i begyndelsen via billeder. Men med udsigt til beskæftigelse gik både lærere og elever til opgaven med stor energi og efter nogle måneder var de fleste ungarere i stand til at føre en simpel samtale på dansk.
I 1956 var arbejdsløsheden for de arbejdsløshedsforsikrede på 11,1%. Størstedelen af ungarerne var i den arbejdsdygtige alder, så det var forudsigeligt, at arbejdssituationen måtte blive et af de største problemer i integrationen.

Mange håndværkere
Arbejdsdirektoratet gav opgaven med at finde arbejde til arbejdsanvisningskontorerne i de områder, hvor flygtningelejrene var placeret. Den første opgave var at undersøge, indenfor hvilke fag flygtningene havde været beskæftiget i Ungarn. Det viste sig at langt den største del af flygtningene havde været ansat inden for industri- og håndværkssektoren.
Den næste opgave var at finde arbejde, som svarede til ungarernes kvalifikationer. Det var mere end svært. Velvilje manglede ikke, men arbejde. Det skabte et dilemma: På den ene side måtte mange danske arbejdsløse tage, hvad de kunne få, men på den anden side var ungarerne ved afrejsen til Danmark blevet lovet et arbejde indenfor det fag, de måtte ønske. Mange ungarere blev derfor skuffede, da de opdagede, at virkeligheden var en ganske anden. Men efter at de havde fået forklaret den danske arbejdsløshedssituation, tog de fleste flygtninge det arbejde, de blev tilbudt.

Arbejde indenfor deres fag
Langt de fleste ungarere havde fået arbejde indenfor deres fag. En optælling viser også, at af de omtrent 180 arbejdssøgende ungarere i Hald Ege havde omkring 160 fået arbejde. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 11,1 %. Efter to år lå de ungarske flygtninges arbejdsløshedsprocent, som er medtaget i denne undersøgelse, altså på omtrent det samme niveau som danskernes. Det til trods for, at der ifølge dokumenter fra Arbejdsanvisningskontoret i Viborg fremgår, at en del havde svært ved at begå sig på dansk.
De ungarske flygtninge blev, trods stor arbejdsløshed, forholdsvis hurtigt integreret på det danske arbejdsmarked. Den 13. juni 1959 lukkede flygtningehjemmet på Folkekuren ved Hald sine porte. Et succesfuldt nationalt og lokalt hjælpearbejde for en gruppe mennesker i nød var afsluttet.