På visitats med biskoppen

Af Christian Larsen, Rigsarkivet

Visitats er biskoppens tilsynsbesøg i kirken og i skolen. Igennem visitatserne får vi en karakteristik både af periodens kirkelige retninger og af skolevæsenets tilstand. Herudover rummer visitatsoptegnelserne en mængde oplysninger om præster, degne og skolelærere, ofte af personlig art

Biskoppens visitatspligt var fastslået i bl.a. Danske Lov fra 1683, som fastlagde, hvad der skulle visiteres: i kirkerne skulle biskoppen undersøge præstens embedsførelse og levned, samt overhøre sognets ungdom i deres kristentro. Hertil kom både et eftersyn af præstens embedsbøger samt af kirkens, kirkegårdens og præstegårdens tilstand. I alle skoler skulle eleverne prøves i, hvad de havde lært, og også læreren blev bedømt på evner og flittighed. Den sidste ting var visitats af hospitaler (dvs. milde stiftelser) og fattighuse i købstæder. Hvert sogn skulle besøges mindst hvert tredje år, men i de store stifter som f.eks. Sjællands Stift med 250 pastorater kunne det være svært at nå rundt på tre år, og som regel gik der en del år mellem biskoppernes besøg.

Hvad bispen betroede dagbogen
Efter hver visitats var der indberetningspligt til centraladministrationen om visitatsernes forløb. Der er derfor bevaret en lang række visitatsoptegnelser, dels biskoppens visitatsdagbøger, dels biskoppens visitatsindberetninger til Danske Kancelli/Kirkeministeriet. Især dagbøgerne er interessante, idet biskoppen her har nedfældet sin ærlige mening om visitatsen og de visiterede. Og det var nødvendigvis ikke alt i dagbogen, der kom med i indberetningen til centraladministrationen!
Fra Sjællands Stift (Sjælland, Møn og Bornholm) har vi bl.a.
visitatsindberetninger og -dagbøger fra Peder Hersleb, N.E. Balle, J.P. Mynster og H.L. Martensen. Bjørn Kornerup udgav Mynsters visitatsdagbøger 1835-1853 i 1937, og Kildeskriftselskabet har inden for de seneste år udgivet Herslebs og Balles optegnelser hhv. fra 1739-1745 og 1783-1807. Martensens optegnelser 1854-1883 er endnu utrykte. Det er således muligt at følge det samme sogn eller område gennem en hundredårig periode.

Dorskhed og søvnagtighed lå over menigheden
Som eksempel er valgt Røsnæs Sogn ved Kalundborg. Den 18. juli 1740 aflagde Peder Hersleb besøg i Røsnæs Kirke, hvor Thue From var sognepræst. Bispen beskrev ham som ”paralyticus og clinicus [lam og i sygesengen], ellers har været en brav mand”. Det var derfor kapellan Frederik Velten Wenuleth, der prædikede. Ungdommen var god og smuk, ”dog eenfoldig, kunde merkes, at der var giort flid”. Besøget sluttede af med, at Hersleb gav kapellanen ”methode, instrueret og fornanet [ham]”.
Da Balle første gang kom på visitats i 1785, berettede han, at ”Dorskhed og Søvnagtighed laae udstrakt over de fleste. Enkelte Personer viste skikkelig Oplysning. Ogsaa her sporedes Tegn til Forbedring hos Skolebørnene”. Sognepræsten J.A. Monrad savner ikke evner og havde en god karakter. Når han først havde arbejdet længere i menigheden, ”ville Frugterne deraf bedre fremlyse”.

En kristelig og opbyggelig prædiken, der blev værdsat
Frugterne fremlyste vitterligt, da Balle 2. gang besøgte menigheden i 1790. Den voksne ungdom havde forbedret sig meget fra forrige gang, ”Kundskaben befandtes i Almindelighed god, og hos nogle kunde den med Føye kaldes ypperlig”. Monrads prædiken var smuk og opbyggelig. Også Røsnæs Skole var god, og skolebørnene havde lært mange smukke salmer.
Balles optegnelser fra 3. visitatsbesøg i Røsnæs er ikke bevaret, men det er til gengæld notaterne fra 4. gang i 1803. Den 14. september kl. 9 blev der afholdt gudstjeneste og visitats. Sognepræst Anders Rytzou prædikede over 1. Korinterbrev kapitel 15 vers 58 – og gjorde det ”grundigt, Christeligt, tydeligt, opbyggeligt”. Degnen, P.C.H. Feilberg, sang nogenledes og katekiserede godt. Ungdommen var generelt set meget god, de kunne svare på spørgsmål efter religionslærebogen og viste ”fuldstædig Kundskab” samt godt begreb om katekismus, bibelhistorie og salmer.
Om eftermiddagen kl. 16 var Balle så på besøg i Røsnæs Skole, hvor degnen var skoleholder. ”Børnene havde for en Deel giort skikkelig Fremgang i Lærebogen og svarede med sundt Begreb. Ligesaa vidste de at giøre smukt Rede for Catechismus. De læste vel i Bog og havde lært Psalmer, men ingen skrev”. Som belønning til de flittige børn uddelte biskoppen 24 bøger.

Gammel, dårlig og fugtig præstegård
Ved sit første besøg i Røsnæs den 30. maj 1838 noterede J.P. Mynster, at præstegården var ”gammel og daarlig, ualmindelig fugtig, dog har den nærværende Sognepræst forbedret den noget”. Haven var meget stor og stærkt beplantet med ”meget smukke Udsigter, men ikke vel holdt”. Da Mynster kom 2. gang i juli 1847, var en del træer blevet fjernet og fugtigheden dermed formindsket, men præstegården var stadig gammel og mådelig.
Først besøgte bispen Ulstrup Skole, hvor Frederik Larsen var skolelærer. Om ham skrev Mynster: ”en maadelig Person, kun lidet duelig, endnu mindre flittig, og dertil selvklog … Hans Katechisation vilde være ret god, naar han ikke var saa indbildsk og affecteret. Ogsaa ved Gudstienesten skaber han sig ilde”. Resultatet var, at børnenes fremgang ikke var særlig stor. Og ved 2. besøg i 1847 blev børnene bedømt til ”tg”, dvs. tåleligt godt – og med Larsen var der ikke sket store ændringer. Han var altid på skolen, men gav sig ikke meget af med undervisning!
Bedre gik det ved visitatsen hos sognepræsten, P.H. Struch. I 1838 prædikede han over Salmernes Bog kapitel 27 vers 4, ”simpelt, og ret godt, indtil Slutningen, hvori han sammenlignede mig med Solen, og ellers var tactløs”. Da Struch prædikede i 1847, beskrev Mynster det som en sagte mumlen, som blev endnu utydeligere ved, at præsten havde næsen helt nede i papiret. ”Jeg opgav derfor ganske at høre efter, og det var vist heller ikke værd”!
Den afsluttende bemærkning om præsten i Røsnæs lød: ”Struch har engang her været sindssvag, hvilket foranledigedes ved Armod og Kassemangel; nu har hans indvortes og udvortes Tilstand dog noget forbedret sig”.