Folket med til
Kongeligt Bryllup

At folket lever med i Kongehusets begivenheder er langtfra nyt

I dag giver medierne os mulighed for at komme meget tæt på Kongehusets "familiefester", hvilket selvfølgelig er noget nyt. Det giver mulighed for et nærvær og en intensitet, som man ikke tidligere har kendt. Men interessen for at være med, har også været til stede hos fortidens danskere.

Æresporte og templer
Èn af de måder, som man levede med i kongelige bryllupper på, var gennem de udsmykninger, som blev iværksat for at hylde de nygifte. Da den senere Frederik 6. som nygift drog ind i København med sin Marie Sofie Frederikke i 1790, var der opstillet adskillige dekorationer af denne type. Fx havde både bryggerlauget, admiralitetet og den jødiske menighed rejst æresporte på ruten.
Andre former for dekorationer kunne være malerier af fx templer med relevante figurer. Malerierne blev malet på træ eller stof, og evt. opstillet med særlig
belysning langs ruten.
Da den senere Frederik 8. og hans svenskfødte hustru, Lovisa, kom til København efter at være blevet viet i Stockholm, spenderede Københavns kommune en fest med fyrværkeri ved Rosenborg. Desværre blev det regnvejr, så helt så festligt som man havde tænkt sig blev det måske ikke.

Merchandise
Ved siden af de templer, dekorationer, æresporte m.m. som institutioner og lignende lod opstille, kunne også private borgere deltage gennem bl.a. illumination af  vinduerne eller ophængning af mindre dekorationer med fx blomster og guirlander. I senere tid, især efter krigen i 1864, har også flagning været populært.
Dette er dog i tidens løb blevet reguleret, dels gennem henstillinger og dels gennem deciderede forbud, som da det blev forbudt private at opstille dekorationer ved Christian 7. og Caroline Mathildes bryllup.
Også forretningsverdenen har interesseret sig for kongelige bryllupper. Èn mulighed kunne være at udsende mindeblade og lignende med brudeparrets billeder, vers og dekoration. Egentligt merchandise er også set før. Da Christian 10. hjembragte Alexandrine, havde Den Kongelige Porcelænsfabrik fremstillet særlige mindeplatter.  Frederik 9.´s forlovelse med den græske Prinsesse Olga blev markeret med kiksedåser, der viste billeder af parret - men forlovelsen blev som bekendt ophævet. Da Frederik 9. i stedet blev gift med den svenske Prinsesse Ingrid i 1935, blev vielsen transmitteret i radioen, og for første gang kunne danskerne få et kongeligt bryllup helt ind i stuen.  Ved det efterfølgende indtog var der dekorationer i gaderne, fx. med parrets portræt, og man kunne købe en særlig Ingrid-kage.

Særskat til bryllupsudstyr
I København har de kongelige bryllupper også betydet fest for københavnerne, der fik del i forskellig underholdning, illumination og evt. traktement. 
En anden, og knapt så behagelig måde, som danskerne oplevede de royale bryllupper på, var de gange, de skulle betale "prinsessestyr", dvs. en særlig skat, hvor der indbetalte gik til prinsessernes udstyr. Et sådant udstyr kunne være meget omfattende; da Christian 7. ´s søster Sophie Magdalene blev gift med den senere Gustav 3. af Sverige, fyldte hendes udstyr, eller trousseau, hele 50 vogne, og omfattede både juveler, kjoler til officielt brug, sølvtøj, m.m.