|
|
|
|
|
|
|
|
En
behagelig måde at "være med" i et kongeligt
bryllup på. Ved Det Store Bilager i 1634 kaster
"Dronning Pecunia" mønter i grams til
befolkningen. (Efter Danmark i Fest & Glæde)
|
|
|
|
Folket
med til
Kongeligt Bryllup
At folket lever med i Kongehusets
begivenheder er langtfra nyt
I dag giver medierne os mulighed for at komme
meget tæt på Kongehusets "familiefester", hvilket
selvfølgelig er noget nyt. Det giver mulighed for et nærvær
og en intensitet, som man ikke tidligere har kendt. Men
interessen for at være med, har også været til stede hos
fortidens danskere.
Æresporte og templer
Èn af de måder, som man levede med i kongelige bryllupper
på, var gennem de udsmykninger, som blev iværksat for at
hylde de nygifte. Da den senere Frederik 6. som nygift drog
ind i København med sin Marie Sofie Frederikke i 1790, var
der opstillet adskillige dekorationer af denne type. Fx havde
både bryggerlauget, admiralitetet og den jødiske menighed
rejst æresporte på ruten.
Andre former for dekorationer kunne være malerier af fx
templer med relevante figurer. Malerierne blev malet på træ
eller stof, og evt. opstillet med særlig
belysning langs ruten.
Da den senere Frederik 8. og hans svenskfødte hustru, Lovisa,
kom til København efter at være blevet viet i Stockholm,
spenderede Københavns kommune en fest med fyrværkeri ved
Rosenborg. Desværre blev det regnvejr, så helt så festligt
som man havde tænkt sig blev det måske ikke.
Merchandise
Ved siden af de templer, dekorationer, æresporte m.m. som
institutioner og lignende lod opstille, kunne også private
borgere deltage gennem bl.a. illumination af vinduerne
eller ophængning af mindre dekorationer med fx blomster og
guirlander. I senere tid, især efter krigen i 1864, har også
flagning været populært.
Dette er dog i tidens løb blevet reguleret, dels gennem
henstillinger og dels gennem deciderede forbud, som da det
blev forbudt private at opstille dekorationer ved Christian 7.
og Caroline Mathildes bryllup.
Også forretningsverdenen har interesseret sig for kongelige
bryllupper. Èn mulighed kunne være at udsende mindeblade og
lignende med brudeparrets billeder, vers og dekoration.
Egentligt merchandise er også set før. Da Christian 10.
hjembragte Alexandrine, havde Den Kongelige Porcelænsfabrik
fremstillet særlige mindeplatter. Frederik 9.´s
forlovelse med den græske Prinsesse Olga blev markeret med
kiksedåser, der viste billeder af parret - men forlovelsen
blev som bekendt ophævet. Da Frederik 9. i stedet blev gift
med den svenske Prinsesse Ingrid i 1935, blev vielsen
transmitteret i radioen, og for første gang kunne danskerne
få et kongeligt bryllup helt ind i stuen. Ved det
efterfølgende indtog var der dekorationer i gaderne, fx. med
parrets portræt, og man kunne købe en særlig Ingrid-kage.
Særskat til bryllupsudstyr
I København har de kongelige bryllupper også betydet fest
for københavnerne, der fik del i forskellig underholdning,
illumination og evt. traktement.
En anden, og knapt så
behagelig måde, som danskerne oplevede de royale bryllupper
på, var de gange, de skulle betale "prinsessestyr",
dvs. en særlig skat, hvor der indbetalte gik til
prinsessernes udstyr. Et sådant udstyr kunne være meget
omfattende; da Christian 7. ´s søster Sophie Magdalene blev
gift med den senere Gustav 3. af Sverige, fyldte hendes
udstyr, eller trousseau, hele 50 vogne, og omfattede både
juveler, kjoler til officielt brug, sølvtøj, m.m.
|
|
|