Kongelige navne

I Kongehuset bruges stadig nogle af de gamle "regler" for opkaldelse. Og børnene får stadig mange navne - ligesom for 200 pr siden

Skikken med, at kongelige børn blev forsynet med mange navne, tager for alvor sin begyndelse i slutningen af 1700-tallet. Før den tid havde det været almindeligt med relativt få navne - ligesom i resten af befolkningen.  

Det var prinsesserne, der først begyndte at få mere end ét navn, hvilket skete allerede i løbet af 1600-tallet. Christian den Fjerdes døtre er et eksempel på dette. Men i løbet af 1800-tallet steg antallet af navne voldsomt. Èn af de meget velforsynede var fx Christian den Niendes datter Alexandra, der blev dronning i England. Hun bar også fornavnene Caroline Marie Charlotte Louise Julie. Hendes generationer af kongelige bar også en række "historiske navne", som var på mode i datiden: Dagmar, Thyra, Valdemar, Harald, Ingeborg, Margrethe, Knud, Erik, Gorm, Oluf.

I Kongehuset har de opkaldelsesskikke, som tidligere var almindelige desuden holdt sig. Dvs. at den første søn opkaldes efter sin farfar (i reglen jo en tidligere regent!) og den første datter efter farmor eller en mødrende slægtning.