Mystiske begravelsesøreringe kommet til Randers Museum

For nyligt fik Kulturhistorisk Museum i Randers et par slangeøreringe, som minder meget om begravelses- øreringe, der blev brugt for 500 år siden. Chr. 4´s dronning Anna Cathrine fik et lignende par med i kisten. Hvordan kan ringene være havnet i ørerne på en 1800-tals sømand? Museet beder om hjælp fra bl.a. h-o´s læsere

I 1936 blev der ved Råby Kirke nord fra Randers fundet to guldøreringe. Disse stammede givetvis fra en kvindegrav fra 1600-tallet og var formet som slanger, der bider sig selv i halen. Øreringe med slangemotiv blev på den tid ofte brugt som begravelsesøreringe og således fandt man i dronning Anna Cathrines kiste fra Roskilde Domkirke et lignende par. Christian IV's dronning blev begravet i 1612 med ringe i samme motiv, men dog med en noget mere detaljeret udformning.
 
At øreringe med slangemotiv knyttede sig til begravelser, skyldtes slangens mangetydige symbolik. Da slangen er en dræber, symboliserer den død og ødelæggelse, mens den ved sit hamskifte symboliserer liv og genopstandelse. Når den ligger sammenrullet eller, som det er tilfældet her, bider sig selv i halen, bliver den knyttet sammen med tilværelsens kredsløb og evigheden. Disse symbolske betydninger taler for, at der har været tale om et bevidst valg, da man gav øreringene med i kisten både i forbindelse med begravelsen af dronning Anna Cathrine og den begravelse, som øreringene fra Råby knytter sig til.
Sidstnævnte ringe tilhører Nationalmuseet og var i 2004 en del af udstillingen "Fortidens Skatte" på Kulturhistorisk Museum i Randers. 

For nylig fik man her på samme museum indleveret et par øreringe, som på mange måder er identiske med Råby-ringene. Giver har kunnet oplyse os om, at de er overleveret fra givers morfar, der bar dem som ung sømand i slutningen af 1800-tallet. Øreringene måler ikke mere end ca. 1,4 cm i diameter og er udformet som et slange-lignende hoved med åben mund. Derudover er de udstyret med en lukkemekanisme, som udgøres af halespidsen, der går op i et hul på det yderste af slangehovedets mund. Denne mekanisme er den samme som kendes fra Råby-øreringene.
 
Det vi her på museet ønsker at få opklaret er, hvorledes en 1800-tals sømand fra Randers er kommet i besiddelse af et par guldøreringe, der har en mere end almindelig lighed med ca. 500 år gamle begravelsesøreringe? Havde de en speciel tilknytning til søens folk? Er der andre der ligger inde med et lignende par øreringe, eller som på anden måde kan kaste lys over sagen?
I alle tilfælde er vi her på Kulturhistorisk Museum i Randers meget interesserede i at få yderligere oplysninger.