Plantepiger og priklebørn

På Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum er et nyt spændende forskningsprojekt søsat, der skal forsøge at beskrive kvinders og børns rolle i skovbruget gennem tiden. Imidlertid har kvinders og børns arbejde i skoven ikke efterladt sig mange spor i kilderne, derfor opfordrer museet enhver, der har oplysninger om de arbejdende kvinder og børn til at kontakte museet.

På Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm arbejdes i øjeblikket med et forskningsprojekt, der skal forsøge at beskrive kvinders og børns rolle i skovbruget gennem tiden. Vi ved fra bl.a. fotografier, erindringsstof og lærebøger, at kvinder og børn har været en vigtig arbejdskraft specielt i forbindelse med skovenes etablering. De har indsamlet frø, agern og bog, under de store oldenbærende træer i skoven og solgt det til den lokale skovfoged. De har udført en række forskellige funktioner i planteskolerne som at sortere og bundte planter, udprikle dem og ikke mindst luge imellem dem. Alt sammen arbejde, der krævede tålmodighed, påpasselighed og små hænder. I begyndelsen af 1900-tallet blev priklebedene anlagt med en afstand, så der var plads til et kvindeskørt imellem dem. Når planterne skulle udplantes i skoven var det ofte kvinder eller børn, der gik efter skovarbejderen og satte dem i de gravede huller.

Imidlertid har kvinders og børns arbejde i skoven ikke efterladt sig mange spor i kilderne. Ofte arbejdede de på en skovarbejders - det kunne være ægtemandens eller faderens - akkord som en slags underentreprenører. Det betød, at lønnen blev udbetalt til skovarbejderen og ikke direkte til kvinderne eller børnene selv, og derfor er det vanskeligt at få et indtryk af omfanget fra skov- eller planteskoleregnskaber.

Der bliver i forbindelse med projektet søgt oplysninger mange steder på arkiver og museer, men for at få et fyldestgørende billede, er det nødvendigt at gå andre veje. Vi vil derfor opfordre enhver, der har oplysninger om de arbejdende kvinder og børn til at kontakte museet. Det kan være, man ligger inde med planteskoleregnskaber, fotografier, dagbogsoptegnelser eller andet kildemateriale, der kan give oplysninger om emnet. Måske har man været arbejdsleder på en planteskole eller på anden vis været en del af arbejdet. Vi vil også gerne i kontakt med nuværende kvindelige planteskolearbejdere, der vil fortælle om deres arbejde.