[sitemap]

< Efterlysninger

  

   

Billeder af tatere

To studerende, der arbejder med en udstilling for Dansk Folkemindesamling søger billeder til en udstilling om tatere. Udstillingen vil vandre rundt i hele landet på forskellige museer og arkiver i anledningen af Dansk Folkemindesamlings 100-års jubilæum, som fejres i år.

H. C. Andersen drog i 1830 til Jylland for at se heden og om "mulig at møde en Taterfamilie". H.C. Andersen var ikke den eneste kunstner i sin tid, der var fascineret af taterne. Mange malere og digtere kredsede om taterne i deres malerier og skrifter. Taterne blev fremstillet som eksotiske, mørke, smukke og frie mennesker. Hvem taterne i virkeligheden var, er dog aldrig blevet afklaret. Dansk Folkemindesamling er for tiden i gang med et projekt, hvor der arbejdes med at finde ud af, hvem taterne var.

I forbindelse med arbejdet vil vi gerne ud og se på privatejede billeder, der viser tatere. Så hvis du ligger inde med malerier, skitser, tegninger, stik, tryk eller andet, der viser tatere, rakkere, natmandsfolk eller kæltringer, så er vi meget interesseret i at høre fra dig. Vi er især interesseret i billeder fra 1700-tallet og 1800-tallet.

 

Kontakt venligst Dansk Folkemindesamling, Christians Brygge 3, 1219 København K eller email: LeneogPer@dafo.dk