|
LEKSIKON |
|
|
|
Datoen
Grundlovsdag er altid den 5, juni. På denne dag blev
den første Grundlov underskrevet af Frederik den
Syvende. |
|
|
|
Sammen eller ej?
Oprindeligt var dagen en festdag for demokratiet, som
politiske partier holdt i fællesskab. Senere er det
blevet almindeligt, at dagen bruges til partipolitiske
arrangementer. |
|
|
|
Folkefest
Selvom der er tale om en politisk festdag, var det
tidligere almindeligt. at der også arrangeredes bal
eller lignende, når den mere seriøse del var
overstået. |
|
|
|
|
|
|
|
Grundlovsdag
|
|
 |
Grundlovsdagen er nok det
tætteste, som danskerne kommer på at have en "nationaldag".
Selvom vi måske ikke gør så meget ud af det, som nordmændene fx gør
med 17. maj, markeres den alligevel på flere måder.
Tekster i
dette modul:
Charlotte S H
Jensen
Teksterne må ikke gengives uden accept |
|
|
|
|
Allerede i årene efter
Grundlovens indførelse i 1849, blev årsdagen markeret som en særlig,
nationalt præget festdag. Der blev afholdt friluftsmøder og stævner,
men også aviserne markerede dagen. Fx med digte til friheden og loven
fx af Carl Ploug, billeder
af Frederik den Syvende eller andre af de implicerede, blev publiceret i
aviser og på flyveblade.
Højre og venstre for sig
Oprindeligt havde det været almindeligt, at Grundlovsfesterne var
fællesarrangementer. Man mødtes i fx et lokalt anlæg eller lignende,
der til lejligheden var blevet pyntet op - ikke mindst med
dannebrogsflag. Der var forskellige taler; for kongen, grundloven og
fædrelandet, naturligvis - og evt. også for kvinderne. Men
efterhånden fik de lokale politikere svært ved at lade være med at
benytte lejligheden til at få et stort publikum af
potentielle vælgere i tale. I 1870´erne begyndte det at blive
almindeligt, at de politiske partier holdt deres egne grundlovsmøder,
hvor man så også brugte lejligheden til at vurdere den politiske
situation og markere partiets visioner for udviklingen. Det var ikke mindst
partierne Højre (i dag: Det konservative Folkeparti) og Venstre, der
førte an i denne udvikling. Det nye Socialdemokratiske parti havde jo
også deres egen festdag, Arbejdernes 1. maj. Grundlovsfesterne kunne
trække mange deltagere, fx var der ca. 42.000 deltagere i Højres
Grundlovsfest i Kongens Have i København i 1885.
Bal bagefter
Til trods for Grundlovsdagens efterhånden meget klare profil som en
politisk dag, stod også elementet af folkefest stærkt. Ofte var der
udskænkning og der var arrangeret bal bagefter, hvor egnens ungdom og
de mindre politisk interesserede også kunne få noget ud af dagen.
|
|
|
|