[sitemap]

< Årstiden

LEKSIKON

    

Datoen
Grundlovsdag er altid den 5, juni. På denne dag blev den første Grundlov underskrevet af Frederik den Syvende.

  

Sammen eller ej?
Oprindeligt var dagen en festdag for demokratiet, som politiske partier holdt i fællesskab. Senere er det blevet almindeligt, at dagen bruges til partipolitiske arrangementer.

   

Folkefest
Selvom der er tale om en politisk festdag, var det tidligere almindeligt. at der også arrangeredes bal eller lignende, når den mere seriøse del var overstået.

Grundlovsdag

Grundlovsdagen er nok det tætteste, som danskerne kommer på at have en "nationaldag". Selvom vi måske ikke gør så meget ud af det, som nordmændene fx gør med 17. maj, markeres den alligevel på flere måder.

 

Tekster i dette modul: 
Charlotte S H Jensen
Teksterne må ikke gengives uden accept

 

Allerede i årene efter Grundlovens indførelse i 1849, blev årsdagen markeret som en særlig, nationalt præget festdag. Der blev afholdt friluftsmøder og stævner, men også aviserne markerede dagen. Fx med digte til friheden og loven fx af Carl Ploug, billeder af Frederik den Syvende eller andre af de implicerede, blev publiceret i aviser og på flyveblade.

Højre og venstre for sig
Oprindeligt havde det været almindeligt, at Grundlovsfesterne var fællesarrangementer. Man mødtes i fx et lokalt anlæg eller lignende, der til lejligheden var blevet pyntet op - ikke mindst med dannebrogsflag. Der var forskellige taler; for kongen, grundloven og fædrelandet, naturligvis - og evt. også for kvinderne. Men efterhånden fik de lokale politikere svært ved at lade være med at benytte lejligheden til at få et stort publikum af potentielle vælgere i tale.  I 1870´erne begyndte det at blive almindeligt, at de politiske partier holdt deres egne grundlovsmøder, hvor man så også brugte lejligheden til at vurdere den politiske situation og markere partiets visioner for udviklingen. Det var ikke mindst partierne Højre (i dag: Det konservative Folkeparti) og Venstre, der førte an i denne udvikling. Det nye Socialdemokratiske parti havde jo også deres egen festdag, Arbejdernes 1. maj. Grundlovsfesterne kunne trække mange deltagere, fx var der ca. 42.000 deltagere i Højres Grundlovsfest i Kongens Have i København i 1885.

Bal bagefter
Til trods for Grundlovsdagens efterhånden meget klare profil som en politisk dag, stod også elementet af folkefest stærkt. Ofte var der udskænkning og der var arrangeret bal bagefter, hvor egnens ungdom og de mindre politisk interesserede også kunne få noget ud af dagen.