Helligtrekongerslysene har tre "arme" . Tidligere støbte man krudt ind i sammenføjningen, og når knaldet lød, var julen uigenkaldeligt forbi for dét år.

Helligtrekongerslys

Helligtrekongersaften blev tidligere regnet for julens sidste aften. Dette blev markeret med særlige lys
 
Lys er blandt de juleskikke, som kristendommen har bragt med sig, og som hurtigt vandt folkelig yndest. I julen måtte man helst have et par store julelys tændt hele tiden, og til helligtrekongersaften var det populært med hele tre, særligt kraftige lys, for dem, der havde råd.

Lysets knald afsluttede julen
En anden måde at fremstille helligtrekongerslys på, var at forme et lys med tre "arme" og dermed tre væger - én for hver af kongerne. I samlingen hvor de tre "arme" mødtes, kunne man støbe en smule krudt ind, fx ved at hælde det i et stykke gåsefjer. Når flammerne brændte ned til krudtet antændtes dette - og et lille knald forkyndte, at nu var julen uigenkaldeligt forbi.
At helligtrekongerslysene angav afslutningen på julen ses ikke kun i optegnelser fra bondesamfundet, men har også været kendt i borgerlige miljøer. I "Peters Jul" fra 1866 handler de næstsidste vers netop om helligtrekongersaften, hvor familien har tre lys tændt: "Her sidder vi ved vort lille bord - og ser, hvordan lysene brænde - når de er slukkede, siger Mor, - at så er julen til ende".