|
|
|
|
|
At
"gå med stjerne" var en populær skik i
mange landsbyer og købstæder, hvor det navnlig var
peblinge eller fattige drenge, som ved deres optræden
kunne tjene lidt ekstra. |
|
|
|
Helligtrekongers-optog
og stjernemænd
Frem til slutningen af
1800-tallet kunne man træffe på optog med sang og lysende
stjerner
Igennem mange århundreder frem til reformationen, havde
kirken benyttet helligtrekonger til en særlig
"Stjernemesse", hvor de tre konger i flotte dragter,
dog ind i kirken for at give deres gaver til julekrybbens
Jesusbarn. Fra den sydeuropæiske middelalder kender man også
folkelige optog, hvor fx latinskoleelever gik rundt optrådte
med en særlig vise om kongerne og på denne måde tjente lidt
penge. Fra midten af 1600-årene véd man, at der var
stjerneoptog i Odense, hvor hvidklædte personer gik omkring
med stjerne, og et regnskab afslører, at Vordingborg skole
allerede i 1625 havde en stjerne, som åbenbart blev brugt
udendørs i juletiden.
Hjemmelavede stjerner
Skikken var imidlertid ikke kun begrænset til selve
helligtrekongersaften. Optegnelser vidner om, at man i hele
perioden fra 3. juledag til 6. januar kunne møde hvidklædte
unge med krone på hovedet, som spillede og sang for penge.
Også fattige kunne i fx købstæder få særlig tilladelse
til at gå med stjerne. fattige, som på denne måde tjente en
ekstra skilling kunne å rundt fra før jul og et lille stykke
hen på foråret. At gå med stjerne var særligt populært i
Nord- og Midtjylland, hvorfra der også kendes beretninger om
meget store og flotte stjerner, fremstillet af papir og
forsynet med billeder af Jesu fødsel, m.m.
Stjerneskikken og helligtrekongersoptogene uddøde i Danmark i
løbet af 1800-årene, visse steder blev "tiggeriet"
ligefrem forbudt af politiet. Men i Sverige gled ideen, sammen
med Staffanstraditionen ind i Luciaskikken, hvor Lucia følges
af et antal "stjärngossar".
Helligtrekongersløb
I enkelte egne af Danmark, på Agersø, Omø, Ærø og visse
steder på Als, har der været tradition for
helligtrekongersløb, hvor især børn og unge klæder sig ud
til ukendelighed, og drager rundt på besøg i de lokale
hjem. Der er indicier på, at denne skik - måske - har
sit udspring i helligdagskontrollanter "Helligkrister"´s
opsyn med, om folk holdt juledagene hellige, og lod arbejdet
hvile.
På Agersø og Omø må helligtrekongersløberne ikke tale,
hvorimod de på Ærø og Als taler med fordrejede stemmer
under deres besøg rundt omkring. Når
helligtrekongersløberne besøger et sted beværtes de med
kaffe, sodavand, kage, godter etc. og husets beboere vil
naturligvis forsøge at gætte gæsternes identitet.
|
|
|