At "gå med stjerne" var en populær skik i mange landsbyer og købstæder, hvor det navnlig var peblinge eller fattige drenge, som ved deres optræden kunne tjene lidt ekstra.

Helligtrekongers-optog 
og stjernemænd

Frem til slutningen af 1800-tallet kunne man træffe på optog med sang og lysende stjerner
 
Igennem mange århundreder frem til reformationen, havde kirken benyttet helligtrekonger til en særlig "Stjernemesse", hvor de tre konger i flotte dragter, dog ind i kirken for at give deres gaver til julekrybbens Jesusbarn. Fra den sydeuropæiske middelalder kender man også folkelige optog, hvor fx latinskoleelever gik rundt optrådte med en særlig vise om kongerne og på denne måde tjente lidt penge. Fra midten af 1600-årene véd man, at der var stjerneoptog i Odense, hvor hvidklædte personer gik omkring med stjerne, og et regnskab afslører, at Vordingborg skole allerede i 1625 havde en stjerne, som åbenbart blev brugt udendørs i juletiden.

Hjemmelavede stjerner
Skikken var imidlertid ikke kun begrænset til selve helligtrekongersaften. Optegnelser vidner om, at man i hele perioden fra 3. juledag til 6. januar kunne møde hvidklædte unge med krone på hovedet, som spillede og sang for penge. Også fattige kunne i fx købstæder få særlig tilladelse til at gå med stjerne. fattige, som på denne måde tjente en ekstra skilling kunne å rundt fra før jul og et lille stykke hen på foråret. At gå med stjerne var særligt populært i Nord- og Midtjylland, hvorfra der også kendes beretninger om meget store og flotte stjerner, fremstillet af papir og forsynet med billeder af Jesu fødsel, m.m.
Stjerneskikken og helligtrekongersoptogene uddøde i Danmark i løbet af 1800-årene, visse steder blev "tiggeriet" ligefrem forbudt af politiet. Men i Sverige gled ideen, sammen med Staffanstraditionen ind i Luciaskikken, hvor Lucia følges af et antal "stjärngossar".

Helligtrekongersløb
I enkelte egne af Danmark, på Agersø, Omø, Ærø og visse steder på Als, har der været tradition for helligtrekongersløb, hvor især børn og unge klæder sig ud til ukendelighed, og drager rundt på besøg i de lokale hjem.  Der er indicier på, at denne skik - måske - har sit udspring i helligdagskontrollanter "Helligkrister"´s opsyn med, om folk holdt juledagene hellige, og lod arbejdet hvile.
På Agersø og Omø må helligtrekongersløberne ikke tale, hvorimod de på Ærø og Als taler med fordrejede stemmer under deres besøg rundt omkring. Når helligtrekongersløberne besøger et sted beværtes de med kaffe, sodavand, kage, godter etc. og husets beboere vil naturligvis forsøge at gætte gæsternes identitet.