|
|
 |
|
|
Jens Vellev
|
|
|
|
Jens Vellev
* 1945
Middelalderarkæolog ved Moesgaard Museum.
Jens Vellev har stået bag flere utraditionelle projekter,
som har fået historie ud i brede, folkelige kredse og på en
ny måde. Jens Vellev har bl.a. etableret tidsskriftet Hikuin
og har desuden en lang række, mere traditionelle
formidlingsaktiviteter som bøger, foredrag etc. i sin
portefølje.
Men han var også den primære idémand bag
Middelalder 99, det landsdækkende formidlings- og
aktivitetsprogram som i 1999 forenede et usandsynlig bred
vifte af mangeartede historieinteressenter: institutioner,
foreninger, medier etc. i en stor fejring og formidling af
middelalderen. Middelalder 99 var det hidtil største projekt
af sin art og skabte samtidigt et format eller en grundidé
for tværinstitutionelt samarbejde, som senere, lignende
projekter har bygget videre på (Renæssanceåret,
Industrikulturens År).
Historien om Læsø salt hører også til i
Jens Vellevs måde at tænke historie og formidling på.
Opbygningen af saltsyderier på Læsø efter 250 års fravær er
bl.a. i høj grad hans fortjeneste og et af de første (dét
første?) eksempler på kommercielt succesfuld historisk
storytelling om et unikt produkt - ud fra et videnskabeligt
grundlag.
|
|
|