|
I bondesamfundet blev mange af gårdens og
husholdets nødvendige genstande fremstillet ved husflid
ved "aftensædet". Aftensædet begyndte efter Mikkelsdag,
den 29. sep. og afslutningen var ofte Gregorius dag den
12. marts. Ved aftensædet sad man indendørs og arbejdede
både før og efter aftensmåltidet. Ofte kombinerede man
arbejdet med en social sammenkomst, fx hørgilder og
kartegilder, hvor folk fra flere gårde mødtes for at
arbejde, men også for at snakke, synge og fortælle.
Binæring
Nogle bønder fremstillede ikke blot husflid til eget brug,
men også til salg. Denne salgsproduktion kaldes også for
binæring, med henvisning til, at landbruget var bøndernes
hovednæring. For visse bønder, specielt husmænd med lidt
eller ingen jord, eller for bønder i de egne, hvor
landbruget havde dårlige kår, har binæringen dog udgjort
hovedindtægtskilden. Specielt i Jylland havde gårdbrugenes
håndværksmæssige hjemmeproduktion fra meget gammel tid et
særligt stort omfang. |