Tegning af Hans Schmidt. Illustrationen hentet fra ”Fremmede i Danmark”. De tyske hedekolonister levede sparsomt på heden.

Hedekolonisterne

Krige og pestangreb havde lagt de midt- og vestjyske heder øde hen som lynghede og mose i begyndelsen af 1700-tallet

Forgæves blev det forsøgt at få danskere til at slå sig ned på heden og foretage det slidsomme arbejde med at opdyrke jorden, så Frederik den Femte besluttede sig for at indkalde udenlandsk arbejdskraft. Hvervekampagnen gav resultat, og d. 28. august 1759 drog den første gruppe kolonister fra Frankfurt til Jylland. Ved udgangen af 1759 var i alt 41 familier ankommet. Flere fulgte da vinteren var overstået.
 
Hedejorden gav dog kun begrænset afkast, og mange af de indvandrede mænd havde kun lidt eller slet ingen erfaring med agerbrug. Antallet af indvandrere blev halveret, og langsomt forbedres deres forhold. Deres kost var sundere end de danske bønders, idet de først og fremmest dyrkede den næringsrige rodfrugt kartoflen, der gav dem deres folkelige tilnavn ”kartoffeltyskerne”.
 
Forbedrede tekniske og økonomiske muligheder for hedeopdyrkning gav kolonisterne mulighed for at opkøbe frigårde. Mange indgik også ægteskab med danskere og langsomt blev de assimileret i det danske samfund.