Ungarerne

Ungarerne flygtede efter den opstand der endte med at Sovjetunionen d. 4. nov. 1956 invaderede landet. Opstanden var sat i gang af universitetsstuderende, og var et oprør mod den sovjetiske dominans i Ungarn. Omkring 200.000 flygtede, og af disse endte ca. 1400 i Danmark – inklusiv de senere familiesammenførte. Ca. 800 blev i længere tid, mens resten enten vendte hjem til Ungarn eller rejste videre til bl.a. USA.
 
Den danske befolkning var på den anden ende da den første ungarer kom til landet. Folk var ivrige efter at se en af heltene fra den ungarske opstandelse, og alle ville hjælpe de modige frihedskæmpere der var blevet ofre for kommunismens brutale undertrykkelse.
 
Den danske stats holdning var i starten, at de var bedst hjulpet i deres nærområde. Men de danske medier prikkede til politikernes dårlige samvittighed, ved at bringe massive hentydninger til den restriktive politik der blev ført overfor tyske flygtninge under 2. verdenskrig. Dette var måske med til, at den danske regering d. 27. november bekendtgjorde, at Danmark var villig til at modtage 1000 flygtninge fra Ungarn.
 
Ud fra nutidens fortolkning af flygtningekonventionen var de formentlig blevet afvist, men i 1956 fik de flygtningestatus. Dermed tog den danske stat for første gang officielt imod flygtninge og påtog sig et medansvar for at skaffe dem mad og tag over hovedet. Dette blev begyndelsen på Danmarks moderne flygtningehistorie