Julens
bøger
Særlige bøger - især for
børn, hører også til julen, og er et fænomen af ældre
dato
De ældste danske julebøger må
være hhv "Den Store Bastian" (på dansk i 1847) og
- naturligvis - "Peters Jul" fra 1866. Når man kan
kalde "Den Store Bastin" for en julebog skyldes det,
at den faktisk oprindeligt er en tysk læges hjemmelavede
julegave til sin lille søn.
Nikolajs store blækhus
Da Heinrich Hoffman, der var læge på et sindssygehospital i
Frankfurt, ikke kunne finde en god gave til sin lille
dreng i 1844, købte han i stedet et kladdehæfte og
skrev/tegnede de kendte beretninger. Da hans venner efterhånden
så værket, overtalte de ham til at lade det udgive.
Èn af de kendteste beretninger begynder på dansk med "På
Vesterbro en neger gik..", og herefter følger
beretningen om de tre knægte, der driller den sorte dreng med
hans hudfarve. Så bliver den store Bastian vred og dypper dem
i sit blækhus. I den tyske version er det "Der grosse
Nikolas" - altså Sankt Nikolaj, julemandens stamfar, der
gør en ende på drillerierne.
Peters Jul
I 1866 udgives "Peters Jul" for første gang,
skrevet/tegnet af brd. Krohn og Otto Haslund. Her beskrives
den borgerlige - ideelle - juletræsjul, og vi møder den første
danske julemandslignende figur, Den Gamle Jul. Han bringer
hverken julegaver eller træ, men selveste juleglæden, eller
julestemningen, som breder sig der hvor han har tændt
familiens juletræ med et lille lys, han bærer i hatten. Det
gør han naturligvis kun dér, hvor der er artige børn.
Julemandens bog
I Louis Moes "Julemandens Bog" fra 1898 møder vi
for første gang - på dansk - historien om en person, der
kaldes Julemanden, som bor højt mod Nord og som som hver jul
kommer med gaver til de artige børn. Moes Julemand fik i øvrigt
hjælp til gaveudbringningen af såvel Julenissen som
Juleenglen, og kørte på en slags slæde, forspændt med én
ren.
|
|
|