Jakobsstigen
Jakobsstigen er en form for pynt, som
efterhånden sjældent findes på danske juletræer og som
refererer til bibelen
Stigens navn hænger sammen med beretningen i
Det Gamle Testamente, ( 1- Mosebog 28.12) hvor patriarken
Jakob i et drømmesyn ser en stige, der førte op til Paradis.
I kristen forståelse er er stigen et symbol på menneskets
vej op til himlen og Gud.
Stigen kan også kaldes himmelstige, og ses som julepynt i
hvert fald siden 1800-tallets slutning. Den blev klippet i
hvidt, kulørt eller metalfarvet materiale, og havde
oprindeligt form som en naturalistisk stige med trin. Stigen
placeredes på træet sådan, at den gik helt fra foden og op
til toppen, hvor der evt. placeredes en engel. I dag bruges
betegnelsen "jakobsstige" også om en kæde af
glanspapirsringe, sat ind i hinanden, sådan at de danner en
kæde.
|
|
|