Nissen
tabte en høvisk
I en gård ved Kirkerup sø havde de en
nisse. En dag om vinteren, da bondens hø var sluppet op, så
han nissen sidde oppe på hanebjælken.
"Hvad, er du dér!" sagde bonden "Kan du ikke
skaffe mig noget hø?". - "Jo, jeg kan!". Om
natten kom nissen og bankede på vinduet og sagde: "Du
kommer til at sidde op og spænde for en vogn og køre ud på
søen for at hente en visk hø, jeg tabte der ude.
"Spænde for en vogn for at hente en visk hø"
mumlede bonden. Han sad dog op, spændte for og kørte ud på
søen. Da var der et helt læs. Han læssede nu høet på og
kørte hjem med det, og det slap ikke helt så let op, da
nissen jævnlig bar mere til.
Det fortælles om den samme mand, at han
strøg sine heste med en rød klud nytårsmorgen, og når han
gjorde det, så kunne hans heste ikke blive magre det år. (H.
Nielsen)
|
|
|