Heksens
nisse
Nisseagtige væsner fandtes sandsynligvis
også i førkristen tid, og er "flyttet med" efter
kristendommens indførelse
Præsterne brød sig ikke om den lille fyr og fra 1500-tallet
præsters beklagelse over folk som i "tyk
Vildfarelse" tror at "hint huslige Spøgelse, Nisse
eller Gårdpue æder Grød dyppet i Smør".
Nissetroen havde, som alle andre
trosforestillinger, en sammenhæng med levevis og materielle
vilkår. Den kunne fx. forklare, hvorfor nogle havde mere held
med gården end andre. Det kunne bl.a. skyldes nisse-hjælp
eller hekseri. Eller måske begge dele. Fx. tilstod Anne
Palles - der blev henrettet for troldom i 1693 - at
"Niels Goddreng" gik i hendes gård i forskellige
skikkelser og hjalp med hestene. Nissens hjælp kunne fx.
bestå i, at han stjal korn, foder til dyrene o.lign. på
andre gårde. Hans løn var grød på helligaftener, - og han
skulle desuden behandles med respekt.
Et sagn fortæller således hvordan en pige i
Lundby havde spist nissens grød, og fyldt fadet med noget
ganske andet. Fadet satte hun op til nissen med ordene:
"Pis i potte, skid i fa' - det kan lille Nisse ha'!"
Til straf trak nissen hende frem og tilbage i sengen hele
natten.
Om andre nisseplagere fortælles, at de bliver kastet frem og
tilbage over huset, eller bliver lagt til at sove på en stige
over brønden.
|
|
|
´
|
|
|
|
|