Nissen manes ned

Nissen kunne være så "farlig", at præsten måtte komme og mane. Ligesom man maner djævle og spøgelser væk

Hvis man havde en nisse, som ønskede at slippe af med, kunne man ganske enkelt bede ham flytte. I så fald kunne han tage alt hvad han havde tilført gården med til det nye sted, - og dermed efterlade stor fattigdom i sit gamle "hjem". 

En række sagn kan fortælle om nisser, der ikke frivilligt vil forlade deres opholdssted. Sådanne tilfælde krævede professionel hjælp, dvs. at man måtte få præsten til at møde i fuldt ornat og mane nissen ned. Nedmaning er også den metode som man brugte, når ubehagelige spøgelser skulle drives ud. Det understreger endnu en gang, at folketroens nisse ikke var en langt mere sammensat figur end den hyggelige skikkelse, som Constantin Hansen skabte i 1836. 

Nissen optages i borgerskabets nye, tyskinspirerede juletræs-jul. Fra midten af 1800-tallet optræder også kvindelige nisser, som snart efter forsynes med nissebørn - et helt lille sindbillede på den borgerlige familie, som nissen skal bringe julegaver til.