|
|

|
|
|
Bente
Jensen er ansat på Aalborg Stadsarkiv. |
|
|
|
Migration og arkiver
Erfaringsudveksling og kompetencer
Af Bente Jensen, arkivar,
Aalborg Stadsarkiv
bej-kultur@aalborg.dk
I et tidligere nyhedsbrev på
Historie-online blevet det taget op, om arkiverne skal
koordinere og udveksle erfaringer vedrørende indsamlingen af
migrant-arkiver.
Man kunne også stille spørgsmålet,
om arkiverne overhovedet har de kompetencer, der skal til for
at møde et multikulturelt samfund både i indsamlingen, i
overvejelser om bevaring, kassation og formidlingen af
materialet, samt i den generelle vejledning i brugen af
samlingerne. Er arkivarerne klædt på til at takle kulturmødet?
Det er oplagt at dele de
erfaringer, der allerede ér gjort i projekter i både
arkiver, biblioteker og museer, samt diverse netværk og
puljer. Samt trække på årtiers erfaring med indsamling af
arkivalier, der dokumenterer danskernes udvandring og kulturmødet
”derude”.
Hvis arbejdet for alvor skal
blive en permanent del af arkiverne, bibliotekerne og
museernes virksomhed og ikke blot have projektform kræver det
nye færdigheder. Vi kan skæve til England, hvor arbejdet
prioriteres højt i koordinerede projekter som ”Casbah”,
der kortlagde kilder til afrikanske, asiatiske og caribiske
indvandreres historie i engelske arkiver - i første omgang
til brug for forskning, og ”Moving here”, et stort anlagt
internet-indsamlings og formidlingsprojekt for at nævne et
par projekter. Samtidig satses der i England på udvikling i
arbejdet med ”social og ethnic inclusion” mere generelt
som en linjefunktion i abm-institutionerne.
I det nordiske projekt med den
lange titel ”Kompetenceudvikling for medarbejdere i arkiver,
biblioteker og museer - omstilling til et multikulturelt
samfund” er arbejdet startet. Projektet bliver ledt af det
norske ABM-utvikling og er støttet af blandt andet Nordisk
Ministerråd. Projektets mål er, at der i uddannelsen og
efteruddannelsen af arkivarer, bibliotekarer og
museumsmedarbejdere skal indarbejdes elementer, som giver
kompetence til at håndtere kulturmødet i et multikulturelt
samfund. Der deltager folk fra abm-institutioner fra alle de
nordiske lande i arbejdet.
Projektet afholder et åbent
seminar med nordiske oplægsholdere den 8. maj i Stockholm.
|
 
|
|
Kvinde
fra Afghanistan hører på danske udvandreres
livshistorier – somaliske børn lytter på palæstinensiske
indvandreres livshistorier på Aalborg Stadsarkiv. (Foto
Liljan Nørgaard Jensen) |
Links
Kompetanseutvikling
for medarbeidere i kulturinstitusjoner
-
omstilling til et multikulturelt samfunn: Beskrivelse
af projektet og program for seminar 8. maj: http://www.abm-utvikling.no/multikulturellkompetanse/
Moving
here: 200 years of migration to England:
http://www.movinghere.org.uk
Casbah:
http://www.casbah.ac.uk/index.html
|