|
|
|
|
|
|
|
|
Eksempler på "Sidste
neg". Negene findes på Kalundborg og Omegns
Museum.
|
|
|
|
Det sidste neg
Men før man kom så langt som til at
holde Mikkelsgilde, skulle der høstes. Og her fandtes en lang
række forskellige skikke, om på forskellig vis involverer
negene
Det sidste neg af hver kornsort blev vist særlig
opmærksomhed. Det blev bundet som en person og navngivet. På
Sjælland og Fyn kaldtes det "kællingen" på
Langeland og i Østjylland "den Gamle", i Vendsyssel
"Stodderen", på Haderslevegnen "Fisneget",
etc. Neget blev bundet og pyntet i overensstemmelse med sit
navn.
I nordvestsjælland, hvor neget altid var en kvinde, blev der
foruden det sædvanlige bånd om midten bundet et bånd om
højere oppe, sådan at dette kunne illudere hals. Desuden hev
man nogle totter strå ud, og bandt dem, så det enten så ud
som om "kællingen" strakte armene i vejret, eller
satte hænderne i siden. Neget kunne derefter blive klædt på
i gammelt tøj og pyntet med blomster m.m. Neget blev derefter
anbragt øverst det sidste læs, sådan at det ragede godt op
og kunne ses.
Det sidste negs forbandelse
Til trods for at det sidste neg blev omgærdet med stor
festivitats, var der ingen der ville binde det. Pigen der
bandt det kunne "opkaldes" efter kornsorten, sådan
at hende der havde bundet det sidste havreneg kaldtes
havre-kælling, hende der bandt rugneget blev rugkælling,
etc. Derudover var der i folketroen forskellige kedelige
følger ved at binde det sidste neg. Som
knytter uheldet sig til hendes muligheder og skæbne som
voksen. Hun vil blive uheldigt gift, -med en gammel mand eller
en enkemand. Hun vil dø ugift eller blive tidligt enke, eller
hun vil blive lokket og få et uægte barn inden næste høst.
Stillet over for disse udsigter forsøgte man naturligt nok
allehånde krumspring for at undgå at binde det sidste neg.
Eller man kunne være så heldig at en ældre kone tilbød at
binde neget, fordi hun ikke risikerede noget ved at udsætte
sig for at skulle have en gammel ægtemand, - når hun
alligevel havde "den Gamle" derhjemme allerede.
Neget med til fest
Når det sidste neg var kørt ind,
fejredes det som regel med et gilde, hvor neget nogle steder
blev behandlet som en person, var med til den efterfølgende
gilde. Det sidste neg har således været en form for
personificering af det indhøstede. Nogle steder blev det
sidste neg reserveret til fuglene og sat ud i gården, på
Falster tilhørte det "Goen", og på Bornholm de
underjordiskes konge. På lignende vis kunne det første neg
reserveres musene, - som man derefter håbede ville lade det
øvrige korn i fred. Man skulle ikke ribbe naturen totalt, men
lade noget blive tilbage, måske for at bevare den
frugtbarhed man var så afhængig af.....
|
|
|