|
|

|
|
|
Middelalderens
og renæssancen hofnar kunne tillade sig hvad som helst.
Det kan vi - næsten - også til Første April.
|
|
|
|
Hvor
gammel er Aprilsnar?
Aprilsnar
er en skik, der har en vis ælde, og hænger sammen med forår
og "nytår".
Foråret er også en form for nytår. Det er det tidspunkt, hvor naturens
cyklus "starter forfra", og et tidspunkt, der traditionelt har
givet en anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på
hovedet, som det fx sker til fastelavn.
I Europa kendes skikken at "narre april" tidligst fra 1600-årenes
Tyskland, men en lignende skik - qurinalerne - fandtes også i det gamle
Rom. Her var narrerierne knyttet til nytår, et tidspunkt, hvor vi jo også
i dag betjener os af spøg-og-skæmt og laver godmodige drillerier med
hinanden.
Ældste
"skriftlige" aprilsnar?
Et af de ældste "skriftlige" aprilsnarrerier
skyldes forfatteren Jonathan Swift ("Gullivers
Rejser"), som i 1708 udgav en lille almamak, i hvilken
han bl.a. forudsagde London-astrologen John Partridges død.
Partridge ville dø af feber den 29. marts. Den 30. udsendte
Swift, som skrev under pseudonymet Isaac Bickerstaff, en
pamflet, hvori han oplyste, at Partridge sandelig allerede var
hedengangen. Resultatet var, at den stakkels
"afdøde" vakte vild furore Første April overalt
hvor han kom. Og om morgenen blev han vækket af folk, der kom
for at arrangere hans begravelse. En noget makaber aprilsspøg
og practical joke!
|
|
|