|
|

|
|
|
Hvilken
kornsort står bedst til næste år?.
|
|
|
|
Varsler
til nytår
Til nytår kan man påvirke begivenhederne
i det kommende år - eller se, hvad der vil ske i det år, der
ligger frisk og ubrugt foran
I bondesamfundet var både jule og
nytårsaften tidspunkter, som var meget velegnede til
varseltagning. Højtidsnætter
ansås i almindelighed for særligt velegnede og for at
varsle, skulle man fx sige særlige vers eller spise bestemte
ting før sengetid. Mange af metoderne skulle give ugifte
piger ufejlbarligt svar på, hvem deres ægtefælle blev,
andre typer af varsler handlede om fx vejrlig, og om, hvem der
ville dø i det kommende år
Den klat som hunden spiser...
En metode, der kunne bruges som både bryllups- og dødsvarsel
var at
kaste grødklatter på gulvet. Derefter lukkede man hunden ind,
og lod den æde af klatterne. Var det ugifte, der havde kastet
grøden, ville hunden æde klatten fra den, der først kom i
brudeseng. Var det gamle folk, der brugte varslet, ville
hundens valg vise, hvem af de kastende, som først skulle dø.
En mindre makaber version var at lade klatterne få navn efter
kornsorterne. Hunden ville da æde af den
"kornsort", der kom til at give mest udbytte i det
nye år.
Nymånens og midnattens magi
At påvirke det nye års indhold kunne fx ske gennem at holde
bestemte ting i hånden på det magiske tidspunkt, kl. 24,
når året skiftede. I mange egne sagde man, at den eller de
genstande man havde i hånden ved midnat nytårsnat, ville man
få overflod af i det kommende år. Stod man fx med en mønt i
hånden,
så ville man ikke komme til at mangel penge. Brugte man ikke
varslet selv nytårsnat, kunne metoden også bruges ved den
første nymåne i det nye år. Man skulle da gå ud og møde
månen med hænderne fuld af dét, man gerne ville have
rigeligt af i fremtiden, og lade nymånens stråler falde på
det.
|
|
|