Mosefund og tro

Nogle af de fund, der gøres i moserne vidner om jernaldermenneskets trosverden

Skikken med at ofre i moser og søer går langt tilbage i oldtiden, men kulminerer i et væld af moseofre i jernalderen. Bedst kendt er nok de store krigsbytteofre, hvis hovedindhold er mængder af våben, som f.eks. fra Nydam Mose på Als og Illerup Ådal ved Skanderborg.

Takkeofre og frugtbarhedsofre
Men også mindre spektakulære ofre som dele af husdyr eller lerkar med madofre fandt vej til moserne. Hvor det er nærliggende at tolke krigsbytteofrene som takofre efter en sejrrig kamp må flere af de andre ofre nok forstås som frugtbarhedsofre. En særlig fascinerende gruppe af mosefund er moseligene, hvoraf Gauballemanden, Tollundmanden og “Dronning Gunhild” er de mest kendte. Der er dog usikkert om ligene er menneskeofre eller om der måske er tale om straffede forbrydere.

Vikingeguder i jernalderen
Det er ikke muligt at danne sig et klart billede af jernaldermenneskets religiøse forestillinger alene på grundlag af arkæologiske fund. Sideløbende med en mere officiel religion har der sikkert eksisteret en form for folketro som vi kender den fra historisk tid med overnaturlige væsener, afværgeritualer o.s.v. Vi kan også roligt regne med, at vikingetidens gudetro har rødder tilbage i jernalderen."