Jernets tid
Jernalderen, der varer fra ca. 500 f.Kr.
til Vikingetidens begyndelse omkring år 800 e.Kr., er den
sidste af oldtidens tre store hovedperioder
Ligesom stenalderen og bronzealderen har den
fået sit navn fra det råmateriale, der har været det vigtigste
ved fremstilling af våben og redskaber.
Hvor man i bronzealderen var afhængig af
råstoffer udefra for at fremstille sine bronzesager, var det
nye råstof tilgængeligt herhjemme. Allerede ret tidligt i
jernalderen har man lært sig at udvinde jern af myremalm, som
har kunnet hentes i enge og moser, især i Midt- og
Vestjylland. Det er dog først i århundrederne efter Kristi
fødsel, at der for alvor kommer gang i den hjemlige
jernproduktion
|