[sitemap]

< Sankt Hans 
  

Èn teori om heksen på bålet er, at skikken kunne være inspireret af bl.a. tyske skikke, hvor figurer, der forestiller Vinteren afbrændes. 

   

Heksen og midsommervisen

At der skulle en "kludeheks" på toppen af bålet kendte man ikke i bondesamfundet

I slutningen af 1800-tallet begynder de første  spredte vidnesbyrd om heksefigurer for alvor at dukke op. Almindelige bliver de først i løbet af 1900-årene. Folkemindeforskeren Iørn Piø foreslog, at heksen måske skyldes inspiration fra en gruppe tyske indvandrere  på Kalundborg-egnen i 1920´erne.
Symbolsk afbrænding af ubehagelige figurer, fx Vinteren, kendes også fra andre årsfester og fra andre lande, fx netop i Tyskland. Denne teori er dog ikke undersøgt til bunds.

Kombinationen "Midsommervisen + heksen på bålet" er - såvidt vides - brugt første gang ved en midsommerfest, der fandt sted på Jelling seminarum omkring 1900. Selve visen stammer fra Holger Drachmanns "Der var en Gang", som blev opført på det Kongelige Teater i 1887.

 

Det er normalt de tre første vers, af "Midsommervisen" der anvendes til bålfester

Tekstt: Holger Drachmann
Melodi P. E. Lange-Müller

Vi elsker vor land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl,
over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende
 triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej,
over gade,
vi kranser dit navn,
når vor høst er i lade,
men den skønneste krans,
bli'r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme så glade.

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave
til flittige hænder;
når ikke vi pløjer
og harver og tromler,
når koen sin middag
i kløveren gumler,
da går ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit
over engen sig tumler.

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
under mark over strand,
vil vi bålet på fædrenes
gravhøje tænde
hver by har sin heks,
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli'r tvivlende kolde.