Hvorfor må pigerne fri på Skuddag? 

Tanken om at piger kan fri på skuddag kan føres tilbage til middelalderens Skotland

En del af oprindelsen til skikken med, at kvinder må fri på skuddagen, skal måske søges på de britiske øer. I Skotland skal dronning Margaret i 1288 have dekreteret, at enhver kvinde "af både høj og lav byrd" kunne bejle på skuddagen. Hvis en mand ville afvise frieriet, skulle han bøde "den sum af en Dundis" - dvs. en betydelig bod. Den mand, der kunne dokumentere, at han allerede var trolovet med en anden, kunne naturligvis frit afslå en bejlerske. Hvis denne tradition er korrekt, har dronningen næppe selv taget initiativ til loven, da hun var født i 1283 og i øvrigt døde som 8-årig. I 1600-årenes England var kvindefrieriet tilsyneladende et privilegium, der varede hele skudåret igennem, for derefter i løbet af 1700-årene at blive begrænset til selve dagen. I Norditalien og Frankrig kendtes skikken også i en kort periode, men uddøde siden hen.

To helgeners aftale?
En forklaring på skuddagstraditionen, som er endnu ældre end beretningen om dronning Margarets lov, er en irsk folkelig legende fra det 5. århundrede. I denne fortælles om en samtale mellem de to store irske helgener St. Patrick og St. Brigid,  der var abbedisse i Irlands første nonnekloster, som lå i Kildare.  I følge denne legende beklagede Brigid, at hendes kvinder var ulykkelige over at måtte vente længe på friere. Åbenbart friere, hvis tilbud om ægteskab kunne åbne klosterets døre. Patrick tilbød da, at kvinderne kunne få mulighed for at fri hvert syvende år, men senere enedes de to om skudåret. Med til beretningen hører også, at Brigid efterfølgende friede til Patrick, men fik et nej, da han ikke ville bryde cølibatet. Han gav da sin forsmåede bejlerske et lille kys og en silkekjole som plaster på såret. Denne kære historie stemmer dog ikke helt med, at Patrick normalt angives at have levet fra 387 til 461 og at Brigid grundlagde sit kloster omkring 470.

Kun for sjov i Danmark
I Danmark har kvindernes frieri på skuddagen næppe nogensinde været opfattet som andet end spøg og morskab. Det udelukker naturligvis ikke, at piger kan have brugt lejligheden til at fri til deres kæreste. I Danmark er den traditionelle "kompensationsgave" normalt 12 par strømper eller 12 par handsker. Man kan dog også møde andre krav, fx "en silkekjole". Gavernes art giver kraftige fingerpeg om, at denne del af skikken ikke mindst skal findes i borgerlige miljøer. En landbokvinde havde begrænset brug for handsker og fine strømper.

En usædvanlig dag
Skikken og tankerne bag den stammer tydeligt fra en tid, hvor det ikke var almindeligt, at en kvinde kunne og burde foreslå et sådant skridt. At gøre netop skuddagen til tidspunkt for det kvindelige frieri er forståeligt. En usædvanlig dag, som forekommer sjældent, er gjort til ramme for en usædvanlig begivenhed.