Folketro om skuddag

Der findes ikke overvældende mange folkemindeoptegnelser om skudår. men dem, der er, antyder, at skudår er uheldige 

Peder Syv, der udgav ordsprog i 1600-årene - siger, at man skal "vare sig" for skudår, og at kornet ikke vil vokse i et sådant år. Folkemindesamleren Jens Kamp meddeler, at "Skudår er et uheldigt år, da er det ikke godt at begynde noget nyt." 

Lokkede kvindfolk
Herredsfogeden i Rind, Christen Sørensen Thestrup, skriver om skudåret 1720, at i dette år "gifte sig mangfoldige Folk, blev og særdelis mange Qvindfolck lokket". At blive "lokket" er det samme som at blive gravid uden for ægteskab. Altså dengang også en form for ulykke! At kvinder skulle have særligt let ved at blive gravide i skudår nævnes også i en optegnelse fra begyndelsen af 1900-årene.

Skræmme skuddagsuheldet væk?
Fra 1800-årenes Køge fortælles, at man her "markerede" til skuddagen ved at slå potter på dørene og skyde med geværer, ligesom til nytår. Måske en form for sikkerhedsforanstaltning, der evt. kunne "skræmme" en del af uheldet væk?.