Menu

Kyndelmisse

Kyndelmisse

Kyndelmisse var forhen en vigtig dag, idet menigmand regnede vinteren for  "halvgåen" på denne dato. 

Bonden skulle da helst have halvdelen af sit vinterforråd tilbage, for at kunne klare sig igennem.

Vejrvarsler
Som mærkedag for midvinteren var Kyndelmissedag også et tidspunkt, hvor man yndede at tage varsel af vejret. Populære "spådomme" var bl.a.

  • Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19, forsvinder kulden snart.
  • Hvis det er tøvejr vil høsten blive god (Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø)
  • Hvis det sner Kyndelmissedag kommer våren tidligt
  • Hvis lærken høres første gang Kyndelmissedag bliver det tidligt forår

Mad og drikke
I ældre folketradtion støder man ofte på betegnelsen "Kjørmes-gilde", der i lighed med mange andre af bondesamfundets sammenkomster var sammenskudsgilder. Ligesom ved andre mærkedage fandtes der også ideer om, at særlige spiser med fordel kunne nydes til Kyndelmisse. Visse steder mente man fx at det var godt med flæsk, da dette ville modvirke rygsmerter. Andre steder sagde man, at det var godt at spise af julebrødet, fordi det ville hindre fx hovedpine og hugormebid.

Leksikon

Misa candelarurm
betyder "lysmesse" og var i katolsk tid den dag, der blev fejret som Mariæ renselse. Dvs. ophør af "urenheden" efter Jesu fødsel.
   
Indviede lys
Før reformationen blev dagen brugt til lysprocessioner, med indvielse af de lys, der skulle bruges i kirken det kommende år.
   
Afskaffet i 1770
Kyndelmisse/Mariæ renselse var én af de helligdage, som helligdagsreformen under Struensees "styre" afskaffede i 1770.
    
"Kjørmes Knud"
Kyndelmisse-knude eller Kjørmes-Knud refererer til, at 2. februar tidligere regnedes for den dag, hvor halvdelen af vinteren var gået. Begge dele betegner streng frost.

Tekster i dette modul:  
Charlotte S H Jensen
Teksterne må ikke gengives uden forfatterens accept