Menu
Forrige artikel

Magnus Bech Olsen - Historiens Aktører nr. 16

Kategori: Artikler
Visninger: 1260

 

Efter et par stærke kvinder i rækken af historiens aktører, er det på tide at tage en stærk mand på programmet, nemlig Magnus Bech Olsen, Danmarks stærke mand i årene omkring 1900. Mange tror måske, at det med at berømme og hylde idrætsfolk er et nyere fænomen, men så må de tro om igen, for Bech Olesen var berømt i hele Danmark, en sportshelt. Han blev født i 1866 på Vesterbro i København, men voksede op i Køge. Han var stor og kraftig og blev murer som sin far. Som håndværkertraditionen bød, tog han ranslen på ryggen og gik på valsen i 1883. I Hamborg opholdt han sig så længe, at han blev murermester, forelsket og gift i 1891.

Det var en by, hvor der var meget at lave for en murer, og han fik opgaver bl.a. i forlystelseskvarteret ved Reeperbahn. Men da en kunde ikke kunne betale, måtte han dreje nøglen i sin virksomhed. Imidlertid havde han fattet interesse for brydesporten i Hamborg og gik til undervisning i bryder- og vægtløfterklubben Roland i Skt. Pauli. Her underviste Carl Abs, som havde vundet verdensmesterskab i brydning i 1885. Carl Abs var en folkehelt i Hamborg, og tiden var i det hele taget fuld af beundring for stærke mænd. Bech Olsen blev en dygtig professionel bryder og fik øgenavnet "Der unüberwindbare Däne". Efter to sejre over sin lærermester Carl Abs blev han erklæret for tysk mester i brydning. Han rejste rundt til de større byer og deltog i brydekonkurrencer.

Brydning var en sport fra antikken, som blev populær i 1880-erne. Det drejede sig om brydning i græsk-romersk stil. Ifølge denne gik det ud på, at to kombattanter mødtes, tog livtag og den som blev kastet med skuldrene i gulvet havde tabt, kampen var slut. Sommetider varede en kamp kun nogle få minutter, men kampen kunne trække ud i tre omgange, og så blev vinderen udpeget af dommerne efter hvor mange point den enkelte bryder havde fået. Det gjaldt om at finde det rigtige greb og få kastet sin modstander, og det krævede styrke, hurtighed og teknik. Den første olympiske mester ved olympiaden i Athen 1896, tyskeren Carl Schuhman, var kun 163 cm. høj.

Der var en god del teater eller cirkus i brydesporten og mange penge at tjene. Ved brydestævner i England var der op til 20.000 tilskuere. Mestrene blev præsenteret som "den skrækkelige tyrk", "den russiske løve", "det engelske egetræ" osv. og poserede på plakater i tricot med medaljer og mesterbælte og stort cykelstyr-overskæg.  

Mesterbryderen Bech Olsen, mod slutningen af 90-erne

Bech Olsen valgte i 1896 at slå sig ned i sin fødeby og fik bopæl på Vesterbro med sin kone og sine to sønner, tvillinger. I København fortsatte han sin karriere og besejrede store navne som tyrken Memisch Effendi  1896 og året efter på Ordrup cykelbane "den frygtelige græker", mesterbryderen Antonio Pierri, som efter nederlaget overrakte Bech Olsen sit mesterbryderbælte. Der var 7000 tilskuere. Den nye mester blev også lærermester i brydeklubben Hermod. I en nogle år var han på rejse, tjente penge på sin sport. Således rejste han år 1900 på turné til USA og optrådte i forskellige byer. Efter flere nederlag de følgende år, bl.a. til sin landsmand Jens Pedersen, "stærke Jens fra Odder", trak han sig i 1903 tilbage som professionel bryder.

Den ære overgik Bech Olsen, ligesom Tordenskjold at komme på tændstikæskerne

Med bopæl nu i Reventlowsgade 10 købte han en nærliggende stor café på Vesterbrogade ved Frihedsstøtten og kaldte den Café Bech Olsen. Han var stadig den beundrede stærke mand og benyttede sin opnåede nimbus til lejlighedsvis at optræde i varitéer og cirkus. Hans succes her gav ham i 1908 mod på at starte sit eget cirkus, og han lod to år senere en stor cirkusbygning af træ opføre ved Åboulevarden med plads til 2000 tilskuere. I nogle år drev han cirkus dér, men gik så over til at vise film i bygningen, som han dog solgte i 1919 til nedrivning.

 Plakat fra Cirkus Bech Olsen på Aaboulevarden 1910

Han var imidlertid slet ikke færdig som cirkusdirektør, men fandt ud af at der var gode muligheder for rejsende cirkus og rejste i 1920-erne med sit Cirkus Bech Olsen rundt i hele Danmark, gav forestillinger et par dage, trak teltpælene op og fortsatte til næste provinsby. Den store godmodige cirkusdirektør blev en kendt og elsket person i alle provinsbyer. Han var gavmild med fribilletter til fattige børn og så igennem fingre med, at de snød sig ind under teltdugen. Som rejsende cirkusdirektør slog han sig ned på en gård i Nørre Sundby. Her var plads til vogne og udstyr. Af og til om vinteren gav cirkusdirektøren den som levemand, kørte med kusk til byen og kastede sig med høj hat og høj cigarføring ud i Ålborgs natteliv til stor forargelse for dele af borgerskabet. Han blev enkemand i 1922 og døde i 1932 på sin gård, men blev begravet på Vesterbro, på Vestre kirkegård, Skandinaviens største. En af sønnerne førte Cirkus Bech Olsen videre, men det gik kun godt et par år, så måtte cirkus lukke.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Historiens Aktører" her

[Historie-online.dk, den 17. marts 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Peder Rasmussen - Historiens Aktører nr. 3
Bjørn Karbo - Historiens Aktører nr. 18
Niels Hoffmeyer - Historiens Aktører nr. 30