Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 54: Darwin, Australien

Kategori: Artikler
Visninger: 179

 

Darwin i Australien er en by, der ligger I troperne. Her er virkelig varmt, og luftfugtigheden er høj. Temperaturen ligger omkring 30 grader C. og rammer nogle gange 40 grader. Med 130.000 indbyggere er det efter asiatisk målestok en lille by. Det er den by i Australien, der har forholdsvis flest aboriginals, altså folk som tilhører den befolkning, som er landets oprindelige beboere. Havnen er rummelig og dyb, og det er aktiviteterne her, som er byens ”raison d´etre”.

Der er ikke meget at komme efter, hvad angår fortid i Darwin. Ingen gamle bygninger. Byen blev ødelagt af bomber under anden verdenskrig og i 1974 hårdt ramt af orkanen Tracy. Men går man på museumsbesøg, finder man oplysninger om byens fortid.

Museumsbygningen "MAGNT”, foto om.

Museet for Northern Territory er åbnet i 1981. Vi kommer før kl. 10, for tidligt, men kan gå ind i kaféen og vente. Det blæser meget, og med blæsten kommer regnbyger, altså rigtig museumsvejr. Der er fem gallerier i museet, som har to etager. Det første galleri, man kommer ind i, er det naturhistoriske. En lang gang og et par større rum viser de fleste af Northern Territorys dyrearter. 90 % af dyrearterne er endemiske, findes kun i Australien. Det er konserverede, udstoppede eller støbte og bemalede fisk, krybdyr, padder, fugle og pattedyr. Bl.a. ses barndommes kære fugl: undulaten, som købtes hos dyrehandleren og blev holdt i et bur. Det er en meget selskabelig fugl, som man kunne få en ordentlig snak med.

En udstoppet taipan, verdens giftigste slange, ses også. Et bid indeholder blod- og nervegift nok til at slå 100 mennesker ihjel. Men mest frygtindgydende er en stor udstoppet saltvandskrokodille med navnet ”Sweetheart”. Den blev fanget og slået ihjel, da den havde en vane med at torpedere mindre både. Heldigvis blev ingen af de torpederede fiskere spist, men fiskerne mente alligevel, at den fornøjelse ikke kunne fortsætte. Blandt Australiens andre svøber, som umuliggør badning, er de såkaldte ”box jellyfish”. Et eksemplar er vist og disse goplers lange tråde indeholder en lammende og i mange tilfælde dødbringende gift. Langs de mange dejlige strande er derfor opsat skilte med ”warning – no bathing”.

Saltvandskrokodillen "Sweetheart", foto om

I kunstgalleriet vises aktuel australsk kunst. Den, vi ser, er af en kunstner ved navn Therese Ritchie og ved indgangen er en ”warning”: Man kan se fotografier af afdøde ”aboriginals”, billeder af delvis nøgne mennesker og opleve stærk sprogbrug!  Den første advarsel sigter på ikke at krænke ”aboriginals”, som nærmest betragter det som overgreb at fastholde billeder af mennesker i et fotografi, mens de andre to advarsler nok er rettet til ortodokse religiøse og bornerte mennesker. Ritchie har da også noget på hjertet. Hun er meget imod den lokale regerings lov i 2019, som giver grønt lys for ”fracking”, dvs. olieudvinding ved brug af store mængder vand under tryk. De lovgivende er a la Dante portrætteret nøgne på vej til helvede! Udstillingen rummer adskillige prægtige portrætfotos i meget stort format. I et andet rum er en udstilling med artefakter om sol, måne og stjerne, der spiller en stor rolle i den aboriginale verdensopfattelse. 

Kunstfotografi med portrætter, foto om.

Næste galleri har oplysninger om cyklonen Tracy, som jævnede en stor del af byen med jorden. De fleste huse var bygget af lette materialer og med åbne partier, hvilket giver god venilation, men ikke kan klare en cyklon. Det er en udmærket udstilling, som med mange fotos, kort og genstande dokumenterer ødelæggelsernes omfang. En af flådens hurtigbåde HMS ”Arrow” strandede ved Stoke Hill Wharf. Af de 19 om bord druknede to, og fem blev alvorligt sårede. En film optaget af en fotograf, som kørte rundt i byen kort tid efter ødelæggelserne, vises for besøgende.

 Den smadrede hurtigbåd "HMS Arrow" 1974, foto om.

Den sidste udstilling på første sal hedder ”Unruly days 1911-1921” og den er glimrende. Det går op for én, at Northern Territory var lidt uden for lov og ret for ikke så længe siden. Indtil omkring 1900 var befolkningen stort set "aboriginals" og indvandrede kinesere. I 1911 overtog Commonwealth-regeringen i Melbourne administrationen, hvilket betød ny tilvandring, nye investeringer, men også skabte frustrationer blandt de lokale. Regeringen førte bl.a. en politik, som diskriminerede "aboriginals" og kinesere. Børn blev taget fra deres forældre, så de kunne opdrages til "rigtige australiere". Landbrug og perlefiskeri var vigtige erhverv, og vigtig for hele Australien var det telegrafkabel til Java, som blev lagt i 1911-1912. Men tilværelsen i territoriet var en konstant kamp mod isolation og naturens elementer: varme, fugt, tørke og monsunregn. Folk i territoriet havde mistet deres stemmeret i 1911, og da Australien gik i krig i 1914, måtte de, som ville gå i krig, rejse til andre dele af Australien for at blive rekrutteret. Ved krigens slutning havde 400 mænd meldt sig under fanerne, deriblandt filipinere, aboriginals, britter og .... danskere! I alt 67 mistede livet i krigen.

 I det hårde "wild west" - miljø måtte mænd have noget at styrke sig på. Det skortede ikke på udvalget af spirituøse drikke, foto i udstillingen, om.

 

Regnen fortsatte, så efter museumsbesøget blev vi enige om at tage bussen – en ”hop-on hop off” bus – hen til Eastern Point, hvor vi skyndte os indenfor i udstillingen: ”Defence of Darwin Experience”. De fleste kender beretningen om angrebet på ”Pearl Harbour", men det er nok ikke så mange herhjemme, der er bekendt med at japanske bombefly gennemførte systematiske bombninger i Australien. Første angreb på Darwin skete d. 19. februar 1942. Australierne var meget dårligt forberedt, og en varsling blev ignoreret. 188 fly angreb byen med død og ødelæggelse til følge. Der blev nedkastet flere bomber end ved ”Pearl Harbour”.

 Foto fra udstillingen "Defence of Darwin Experience". om

Civile og militære mål blev bombet. En film på 12 min. vises om bombeangrebet. Filmen er en rekonstruktion lavet på baggrund af fotografisk materiale. Andre gode indslag i udstillingen er øjenvidners beskrivelser af hvad der skete. Mange af skibene på reden blev ramt og sænket af japanerne, bl.a. "Peary" en US torpedobåd. Et fragtskib, som lå til kaj for at losse dybvandsbomber, blev også ramt og røg i luften og tog mange med sig i døden. Over 250 mennesker døde. Den japanske bombekampagne fortsatte i 20 måneder. En undersøgelse ved en "commission" blev senere iværksat, men ingen blev gjort ansvarlig for at have sovet i timen, skønt det ikke havde skortet på advarsler.

Dyk med krokodiller, hvis du har lyst! foto om.

Darwin er selvfølgelig meget andet end museerne f.eks. et stort marked på Mindil Beach i sæsonen, udendørs natbio, botanisk have og udflugter til diverse naturparker i Northern Territory. På en bytur i solskin fik vi set folk som badede med krokodiller i akvariet "Crocosaurus", heldigvis beskyttet i et plexisglasbur. Ved mindesmærket for "USN Peary" var en navneplade over de omkomne deriblandt flere med dansk/ svensk klingende navne: Gustavson, Kjolhede, Peterson, Hanson og Willy R Denmark. Smith Street er gågade med mange butikker, sandelig også genbrugsbutikker. Australien følger med tiden, men har et stort problem med landets mange kulminer og verdens CO2 regnskab.

 

Ole Mortensøn

Se de andre artikler i serien "Museum på Rejsen" her

[Historie-online.dk, den 2. august 2020]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 33: Jorvik Viking Center og York Museum
Museum på Rejsen 41: Cape Town, Sydafrika
Museum på Rejsen 4: Weimar