Menu
Forrige artikel

Tro og ritualer

Kategori: Danmarks oldtid
Visninger: 6361

Mange af de flotteste fund fra bronzealderen er ting, der har haft med religionen eller ritualerne at gøre. Det kendteste eksempel er solvognen

Solvognen er udført af bronze og guld, og forestiller en hest der trækker solen. Mange andre fund viser, at solen havde en vigtig plads i bronzealderens religion.

Man ved ikke om bronzealderfolket opfattede solen og andre kræfter som guder, eller om det mere var rene naturkræfter. Men i alle tilfælde havde man en mytologi med en lang række væsner som fik verden til at fungere. Solen blev ikke kun hjulpet af hesten, men også at fisk, fugle og slanger. Solen kunne også færdes på et skib. Alt dette hang sammen i en myte om, hvordan solen rejste gennem døgnet og gennem året. Om vinteren længtes man efter at solen igen skulle få magt, og man udførte sikkert ritualer der skulle hjælpe den på vej.

Der fandtes en mytisk skikkelse som bar en hornet hjelm og en stor økse i hånden. Man kender denne skikkelse fra flere afbildninger, og man har også fundet hjelmene og økserne i virkeligheden. De virkelige genstande er udført i tyndt, skrøbeligt bronze, så de har ikke kunnet bruges i krig. Der kan være tale om høvdingesymboler eller ting der har været brugt når man udførte ritualer.

Men også andre kræfter i bronzealderens verden krævede ritualer. I moser og søer ofrede man den dyrebare bronze. Måske boede der en guddom eller en kraft i vandet eller underverdenen.

Man troede også på magi i hverdagen. Nogle mennesker bar amuletter eller tryllegenstande. På bagsiden af smykker kan der være skjulte tegn, som sikkert skulle afværge ondt.

Foto: Denstoredanske.dk

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Bronzealderens billedverden
Hvad levede de af?
Menneske og samfund