Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 26, 2022

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 947

 

I de sidste tv-tips inden sommerferien skal vi hører om bunkeranlæg, vores lugtesans og det danske sommerhus. Desuden er der krigsfilm med Rock Hudson og Michelin-fortællinger fra køkkenet. Vi skal på gåtur omkring Nissum Fjord, høre om ung kærlighed i nazityskland, svælge i royale myter og følge jagten på Salvator Mundi. Endelig fortsætter Wimbledon jo – og så indledes Tour de France i Danmark. God fornøjelse!

 

Hemmelige bunkeranlæg (1:2) - Beton mod bomber

DR2, 29. juni, kl. 20:05

Tysk dokumentarserie fra 2020. (Secret Bunkers) De blev bygget for at beskytte mod fjenders angreb og atomkrig. Bunkere - forladte og forfaldne monumenter til minde om Europas konflikter og Den kolde Krig. Her udforskes fire bunkere fra før Anden Verdenskrig: Churchills i London, Keroman i Frankrig, Franzensfeste i Italien og Ostwall i Polen.

 

Til fods i naturen og kulturen omkring Nissum Fjord

DK4, 29. juni, kl  21:05

En vandretur rundt om Nissum Fjord -" langs den røde afmærkede rute -" er på ca. 70 km. Det er en vandretur i et fladt fjordlandskab -" et landskab, hvor tangen, med klitterne på fjordens vestside, skaber læ og også kontrasten mellem det barske Vesterhav og den mere fredelige fjord. Her er et landskab med åbne vidder og højt til himlen. Et naturområde, hvor der er ro, og hvor man kan lade ørene hvile til en stille hvisle fra tagrørene. En vandretur rundt omkring Nissum Fjord appellerer også til mange afstikkere – fordi her er mange kulturperler – og alle i meget kort afstand fra fjorden. I afsnit 1 besøger vi et privatejet museum – VW & Retro, hvor der -" udover 26 folkevogne -" også er en masse retroting fra 50-, 60- og 70'erne. Vi kommer forbi kafferisteriet Hedekaffe, næsten midt på heden, og vi kommer til Skærum Mølle -" landets eneste Folkeuniversitetscenter og et sted, hvor man kan bruge lang tid på at fordybe sig i historien. I afsnit 2 besøger vi Nørre Vosborg og får historien om, hvor det oprindelige Nørre Vosborg har ligget. Vi kigger forbi Flamingo Naturpark, hvor der er besøg af en tidligere Eileen Ford topmodel. Vi skal også ind og høre om Fru Pedersens frodige og hyggelige have, inden vi slutter på Strandingsmuseet St. George i Thorsminde – for at høre om en af verdenshistoriens største strandings katastrofer. Så, om det er natur, kultur, eventyr, historie, skrøne eller den barske virkelighed – så møder vi det hele på vores vandretur rundt om Nissum Fjord.

 

En dag i sommerhus

DR2, 30. juni, kl. 21:00

Et moderne og humoristisk indblik i danskernes mangfoldige anvendelser af landets sommerhuse. Alt fra en virtual reality-motionerende mand i underbukser til teenagepigen, der træder vande i en swimmingpool. Men ingen sommerhustur uden en flok fordrukne venner i færd med et vovet spil dart kombineret med en apatisk musikduo. Disse og mange andre dagdrivere i mere eller mindre bizarre scenarier udgør dokumentaren 'En dag i sommerhus', hvor en hjørnesten i den danske kultur og geografi bliver undersøgt: sommerhuset.

 

Cykling: Tour de France - 1. etape

TV 2 , 1. juli, kl.15:50

Ventetiden er langt om længe forbi, og det er blevet tid til at bade de københavnske gader i røde, hvide og gule farver, når verdens største cykelløb, Tour de France, begynder i den danske hovedstad. Der venter rytterne en intens og tempofyldt enkeltstart på 1. etape, hvor kun de største motorer tør håbe på succes.

 

Tobruk

DR2, 2. juli, kl. 18:05

Amerikansk krigsfilm fra 1967. I september 1942 står Rommel og hans Afrika-korps kun små 1500 kilometer fra Suez-kanalen og truer de allieredes tilstedeværelse i Nordafrika. En lille styrke af briter, tyskfødte jøder fra Palæstina og den stedkendte canadiske officer Donald Craig bliver sendt tværs gennem ørkenen til Tobruk for at ødelægge byens brændstoflagre og dermed stoppe Rommels fremrykning. Craig: Rock Hudson. Bergman: George Peppard. Harker: Nigel Green. Instruktion: Arthur Hiller.

 

Duft og dunst- vores forunderlige lugtesans (3:3)

DR2, 3. juli, kl. 21:00

Dansk reportage fra 2014 I dette afsnit af den kulturhistoriske fortælling om vores lugtesans, er vi nået til nutiden. Mens vi på den ene side prøver at udrydde de naturlige lugte, er parfumeallergi ved at udvikle sig til en folkesygdom. Og mens alt fra supermarkeder til bilproducenter "tager os ved næsen" - med parfume og dufte som en genvej til vores gunst, er andre folk rundt om i verden optaget af, hvad der er ved at gå tabt med udrensningen af lugte. Således skal vi på "lugt-vandring" i Sheffield i England med forskeren, som arbejder på at registrere væsentlige dufte og lugte i byer og indarbejde dem i byplanlægningen.

 

Århundredets vidner

DR2, 4. juli, kl. 9:30

Pigen fra Ukraine. Dusja og Erik blev forelsket i hinanden i Nazi-Tyskland under 2. verdenskrig. Hun var tvangsdeporteret østarbejder, og han var som arbejdsløs blevet sendt til Tyskland af sin danske fagforening. I april 45 lykkedes det Erik under dramatiske omstændigheder at få Dusja smuglet ud af Tyskland til Danmark på falske papirer. Tilrettelæggelse: Lisbeth Jessen.

 

Jagten på den forsvundne Leonardo

DR1, 4. juli, kl. 1:20

Dansk dokumentar fra 2021. Det er verdens dyreste maleri. Leonardo da Vincis Salvator Mundi. Hele 2.9 milliarder kroner indbragte maleriet, da det blev solgt på auktion i New York. Men er det rent faktisk da Vinci, der har malet det værdifulde kunstværk? Eller vil visse magtspillere bare gerne have det således? Her får du den utrolige historie om Salvator Mundi.

 

Monarkiets myter (1:6)

DR2, 5. juli, kl. 20:00

Britisk dokumentarserie fra 2021. (Royal History's Myths and Secrets) Rygter, spekulationer og løgne. Historiker Lucy Worsley afslører, hvordan historieskrivning er blevet manipuleret og mytologiseret af generationer af politikere og forfattere. Denne gang undersøger hun den engelske Reformation. Var kong Henrik VIIIs skilsmisse fra Katharina af Aragonien den virkelige årsag til Englands splittelse fra det katolske Europa? Eller arbejdede en hemmelig politisk dagsorden bag kulisserne?

 

Michelin - fortællinger fra køkkenet

DR2, 5. juli, kl. 21:00

Dansk dokumentarfilm fra 2017 Guide Michelin har eksisteret i 117 år og har uddelt stjerner siden 1930'erne. Den er stadig den vigtigste madbibel i verden, som alle kokke - hvis de skal være helt ærlige - måler sig selv op imod. Men hvorfor har den guide så stor en magt? "Michelin - fortællinger fra køkkenet" giver et dybdegående, ærligt og relevant indblik i, hvad der skal ofres og investeres for at være Michelin-stjerne restaurant. Filmen går én til én med verdens bedste kokke og serverer en udsøgt menu af restauranter og eksperter, krydret med et øjenåbnende kig på styrker og svagheder ved den berømte guide.

 

Og så er der tre uger, hvor I selv må læse TV-programmet. God juli!

[Historie-online.dk, den 28. juli 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 39, 2022
TV-tips, uge 40, 2022
TV-tips, uge 07, 2023