Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 43, 2022

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 613

 

Vi kan ikke komme uden om, at der er folketingsvalg- - og dermed flow-tv’s største berettigelse, den direkte udsendelse, mens stemmerne tælles op – og partilederdebatterne i dagene før. Men vi skal også på dannelsesrejse i Europa, til grillfest i Danmark, i Amerikas store ørkner og se begyndelse af en serie om de danske jøder. Der er også en serie om den arktiske krig, der begynder 1939 – og den stærkt underholdende serie om de enkelte årstal er nået til 1970. Lørdag var lidt pauver med historisk stof, så der må vi tage en western fra 1975. Og så må vi jo se, hvor historisk tirsdagen bliver! God fornøjelse!

 

Hitlers arktiske krig (1:6) Iskoldt helvede

DR2, 26. oktober, kl. 20:00

Finsk dokumentarserie fra 2021. (Untold Arctic Wars) Efter Første Verdenskrig er Europa i kaos. Tyskland og Sovjetunionen tegner en ikke-angrebspagt, og tyskerne opruster. Ved udbruddet af Anden Verdenskrig i 1939 begynder også en arktisk krig, som i første omgang udspiller sig i Finland. De internationale medier følger udviklingen tæt, og stormagterne retter blikket mod Norge. Nordens mineraler er essentielle for den tyske krigsmaskine - og dermed for krigens udfald.

 

Dannelsesrejsen (1:6) - Kierkegaard og Benedictsson

DR2, 27. oktober, kl.17:00

Medlem af Det svenske Akademi, litteraten Horace Engdahl tager her sammen med tegneserieskaberen Liv Strömquist ud på en dannelsesrejse, hvor de sammen vil opsøge interessante steder, der er forbundet med deres helt personlige favoritter i kulturhistorien. Deres første stop er København, hvor de vil lede efter spor af både Søren Kierkegaard og Victoria Benedictsson. Nordvision fra Sverige.

 

Husker du... 1970

DR2, 28. oktober, kl. 19:00

- året er 1970. Nu tager "Husker du..." fat på et nyt årti. 1970 - et år hvor ungdommen for alvor gør mod forældregenerationen. Nogle unge flytter i kollektiv og nogle længere end det - de flytter i Thylejr. Hver dag sin demonstration - sådan ser gadebilledet ud i 1970. Danskerne demonstrerer blandt meget andet, mod Vietnam, mod Verdensbanken, mod uddannelsessystemet og for ligeløn. Det er også året, hvor vi får en ny Lillebæltsbro og hvor vi kan fejre 25-året for Danmarks befrielse. Og så er det i 1970, at TV-serien 'Huset på Christianshavn' får premiere. 

 

Fort Humboldt

DR2, 29. oktober, kl. 15:30

Amerikansk western fra 1975. (Breakheart Pass) Utah 1873. Et tog læsset med medicin og soldater baner sig vej over bjergene til Fort Humboldt, hvor en epidemi er brudt ud. Men på rejsens første dag findes en passager dræbt, og da en togfører styrter i døden, breder mystikken og mistroen sig. Den tilfangetagne John Deakins er under mistanke, da begivenhederne tager en uventet drejning, og toget nærmer sig Breakheart Pass. John Deakin: Charles Bronson. Nathan Pearce: Ben Johnson. Guvernør Fairchild: Richard Crenna. Instruktion: Tom Gries.

 

Den store grillfest

DR2, 30. oktober, kl. 12:45

Dansk reportage fra 2017 Jan Elhøj udforsker Grill-Danmark i dagens tema: Den store grillfest. Danmark er det land, som har flest grills per indbygger. Vi elsker det. Grillen fører maden tilbage til den allerførste form for tilberedning: Ind i bålet med det! I parcelhuset kommer vi ikke tættere på vores indre urmand, end når vi står ved grillen. Danmark er blevet en nation af grillere, men vi har stadig meget at lære. I aftenens tema er vi med til DM i grill, og vi besøger Danmarks største grillnørder, ser de vildeste grills, og er med når Jan Elhøj besøger sin gamle ven Simon Jul, der viser os magien, som opstår, når mad møder ild. 

 

Demokratiets aften

DR1, 30. oktober, kl. 21:00

Politisk debat

 

Amerikas vilde vesten: De store ørkener

DR2, 31. oktober, kl. 14:35

Naturserie fra BBC fra 2016. (Wild West) Naturen i Det Vilde Vesten i USA er ekstrem i form af store ørkenområder, sneklædte bjerge og kystlinier afbrudt af klipper. Her lever kun de allermest sejlivede dyr, planter og mennesker. Kom med til Nevadas ørken, hvor vilde Mustang-heste samarbejder om at finde vand for at overleve. Yderligere går turen forbi Death Valley i Arizona, hvor kæmpe kaktusser deler jord med den 60 centimenter lange gilaøgle, hvis skællede hud holder solens varme stråler ude.

 

De danske jøder (1:3)

DR2, 31. oktober, kl. 17:20

Flugten. Hadet mod jøderne voksede gennem 30erne. Den nazistiske propaganda spredte sig fra Tyskland til Danmark. Men jødernes flugt til Sverige under besættelsen blev lyset i mørket. Da stod danskere fra alle samfundslag sammen om at hjælpe. Alligevel var det som om hadet mod jøderne stadig lurede under overfladen selv efter krigen. Tilrettelæggelse: Lone Leegaard.

 

Sidste svar - partilederdebat

TV 2 , 31. oktober, kl. 20:00

Der er blot 12 timer til, valglokalerne åbner, men rigtig mange af os har endnu ikke besluttet, hvem vi vil stemme på denne gang. I aften er der en sidste chance for at blive klogere, inden krydset skal sættes i morgen. Se med, når Natasja Crone inviterer de 14 partiledere til debat - og hjælper seerne med at få de sidste svar.

 

Valgaften i Danmark - Exitpoll: den første pejling

DR1, 1. november, kl. 18:50

De allersidste danskere sætter deres kryds, og når klokken bliver 20.00, giver DR's exitpoll den første pejling om, hvordan stemmerne fordeler sig, og valget ender. DR's valghold går tæt på alle hovedpersoner og dækker både jubel og skuffelse, når exitpoll'en afsløres. Fortsætter frem til og efter midnat.

 

Velkommen til valgstudiet

TV 2, 1. november, kl. 18:20

Danskerne stemmer halvanden time endnu, og der er lagt op til politiske dramaer flere steder i landet, hvor toppolitikere med årelang erfaring er på vippen til overhovedet at blive stemt ind igen i Folketinget. Direkte fra valgstudiet på Christiansborg med Cecilie Beck, Troels Mylenberg og Ask Rostrup - analyser af politisk redaktør Hans Redder og analytikerne Søs Marie Seerup og Noa Redington. Fortsætter frem til og efter midnat.

[historie-online.dk, den 25. oktober 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 20, 2023
TV-tips, uge 19, 2023
TV-tips, uge 45, 2022