Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 39, 2022

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 907

 

Uge 39-40 på flow-tv byder igen på egyptisk mystik og på opråb fra 1980’erne, hvor yuppierne fører sig frem. Vi skal også se en serie om kvindelige filminstruktører – og serien om patirer i brand afsluttes med Det Radikale Venstre – de tre foregående afsnit har været rigtig interessante, de kan streames. Men vi skal også have fiktion – i form af den fremragende amerikanske The Shape of Water. Han du endnu ikke set den, så er det nu! Desuden skal det blive spændende at se DRs nye satsning: Carmen Curlers. Og så stiger spændingen frem til Folketingets åbning på tirsdag… God fornøjelse!

 

Gåden om det forsvundne egyptiske dynasti

DR2, 28. september, kl.  20:45

Britisk dokumentarserie fra 2021. (Treasures Decoded) Et sønderrevet lig i en plyndret grav. De smukke malerier på væggen forkynder, at graven tilhører en farao ved navn Woseribre Senebkay. Det mærkelig er bare, at der ikke findes nogle historiske optegnelser om hans eksistens. Her dykker vi ned bag hemmelighederne om den mystiske konge og Abydos-dynastiet, der har været gemt og glemt i tusinder af år.

 

Opråb fra 80'erne - Yuppierne (8:8)

DR2, 29. september, kl. 10:10

Yuppierne er 80'ernes unge succesfulde forretningsfolk. De er højtråbende overtrædere af Janteloven, og med deres ekstravagante livsstil står de i skarp kontrast til fattigfirsernes leverpostejsfarvede Danmark. Mens andre danskere bliver sat på kartoffelkur, kører yuppierne Ferrari, drikker pagne til brunchen og flasher Rolex-uret på Café Victor. Dengang blev de kaldt overfladiske blærerøve. I dag er samfundet gennemsyret af yuppiernes værdier. I aftenens program medvirker bla. Mads Ulrich, Thorkild Thyrring, Fie Adamas og Jan Fog. Tilrettelæggelse af Jakob Thygesen.

 

The Shape of Water

DR2, 30. september, kl. 20:00

Oscarbelønnet fantasy-drama fra 2017. USA, 1962. På et topsikret anlæg i Maryland ankommer et amfibielignende væsen i lænker. Det kan måske bruges i den kolde krig mod russerne. Den ensomme og stumme Elisa og hendes kollega Zelda får til opgave at gøre rent i laboratoriet. Men langsomt udvikler Elisa og væsenet en forståelse for hinanden, der forandrer hendes liv for evigt. Medvirkende: Sally Hawkins, Octavia Spencer, Michael Shannon, m.fl. Instruktion Guillermo del Toro.

 

Kvinder bag kameraet (3:14) Samtaler, framing og kørebilleder

DR2, 1. oktober, kl. 13:00

Prisvindende amerikansk dokumentarserie fra 2018. (Women Make Film) Hvordan filmer man en samtale? Sofia Coppola viser f.eks. en uudtalt samtale om længsel i The Virgin Suicides. Beskæringen af et billede kan få atletik til at ligne en ballet, som i Leni Riefenstahls Olympiaden, som hun filmede under nazisternes OL i Berlin i 1936. Og så er de lange optagelser, som bl.a. Antonia Bird og Ursula Meier benytter effektivt.

 

Carmen Curlers (1:8)

DR1, 2. oktober, kl. 20:00

Dansk dramakomedie inspireret af virkelige hændelser. Året er 1963 i en lille dansk provinsby. Den lokale tv-forretningsejer Axel får chancen for at investere i en elektrisk curler og ser en mulighed for at revolutionere skønhedsindustrien og opnå den store succes, han altid har drømt om. Bondekonen Birthes søn skal konfirmeres, og hun planlægger den store dag. Økonomien er dog stram, og Birthe og hendes mand, Jørgen, er bestemt ikke enige om, hvordan de få penge skal forvaltes. Medvirkende: Morten Hee Andersen, Maria Rossing, Nicolai Jørgensen, Fanny Bornedal, Lars Ranthe, Christian Tafdrup, Mille Lehfeldt, Petrine Agger, Signe Egholm Manuskript: Mette Heeno Idé af: Mette Heeno Instruktør: Natasha Arthy Producent: Stinna Lassen DR Drama

 

Partier i brand (4:4) Radikale Venstre

DR1, 3. oktober, kl. 20:30

Det begyndte med en hånd på et lår, og endte med en formands afgang og et parti efterladt i intern krig. Vi går bag murene i de højdramatiske dage, hvor Morten Østergaard måtte trække sig fra sin post som leder af Radikale Venstre, og hvor kampen om den politiske linje skabte internt kaos i det gamle parti. Tilrettelæggelse: Michael Plejdrup

 

Folketingets åbning

DR1, 4. oktober, kl. 10:00

Politikere og kongefamilien er samlet, når statsministeren skyder et nyt folketingsår i gang. Det bliver den sidste åbning af Folketinget inden danskerne skal til valg. Åbningen er også på TV2 og TV2 News, hvis man hellere vil det.

[Historie-online.dk, den 27. september 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 36, 2023
TV-tips, uge 44, 2022
TV-tips, uge 31, 2023