Miniudstillingen ”Konge og kirke”.

I sommerens løb har Odense Bys Museer foretaget udgravninger i to af de helt centrale institutioner i den tidligste fase af Odenses historie, nemlig vikingeborgen Nonnebakken og byens ældste domkirke, Skt. Albani Kirke. Udgravningerne er væsentlige brikker i et igangværende forskningsprojekt, ”Odenses opståen”, hvor byens baggrund, datering og tidlige struktur analyseres. Miniudstillingen viser for første gang de usædvanlige genstande fra gravningerne – kalk og disk fra den unikke bispegrav samt en lille sølvskat og en meget spændene dragtnål med motiver fra den nordiske mytologi fra Nonnebakken.