Den gamle tro

Ved vikingetidens begyndelse var der nogle vigtige kulturelle og religiøse skel mellem Norden og det kristne Europa. I Norden dyrkede man fortsat de hedenske guder

I den sene jernalders Danmark og Nordeuropa praktiserede man en hedensk, nordisk tro. Nogle sider af denne tros virkelighedsopfattelse og mytologi kom til udtryk i den dyreornamentik og symbolkunst, som især kendes fra aristokratiets våben og smykker. Men det er svært at studere den førkristne tros indhold og ritualer. De historier, der ligger bag vikingetidskunstens motiver er oftest gået tabt, og de fleste af de skriftlige kilder til dem er forfattet af kristne skribenter.

Disse senere forfatteres skrifter kan dog være med til at give et billede af den nordiske religion: Det står klart, at der var flere guder, som havde hver deres særlige funktioner i forbindelse med f.eks. krig, dyrkningen af jorden, vejrliget. Guderne havde forskellige egenskaber, evner - og svagheder - der kunne forklare tilskikkelser og sammenhænge i verden. Blandt de vigtigste guder var Odin, der var krigens og visdommens gud, Njord, hans søn Frej og hans datter Freja, der var guder for søfart og frugtbarhed, og Thor, tordenguden, som blandt andet stod for styrke. Thors våben, hammeren Mjølner, er flere steder fundet som religiøs amulet.

Nogle af den hedenske gudsdyrkelses ceremonier foregik som offerritualer, hvor der blev givet gaver - genstande, men også dyr og mennesker - til guderne. Gudsdyrkelsen kunne dels foregå i det fri ved særlige helligsteder så som lunde, kilder eller moser og dels i tilknytning til de store halbygninger som den ved Tissø; aristokratiets magt havde også en religiøs dimension.

Vikingekunsten fandt gennem hele perioden inspiration i frankisk og engelsk kunsthåndværk, som var domineret af den kristne tros billedverden. Mange af den hedenske religions opfattelser af verdens indretning og af livet efter døden og mange af de religiøse handlinger, der indgik i den hedenske gudsdyrkelse, er sikkert også blevet påvirket af kristendommen allerede fra 800-årene.