Din institution eller forening bliver medlem af Dansk Historisk Fællesråd ved at tilkendegive dette ønske pr. mail til DHF’s formand Michael Dupont på mid@rigsarkivet.dk.
Iht. vedtægterne optages nye medlemmer af styrelsen og forelægges til endelig godkendelse af repræsentantskabet på førstkommende ordinære møde.
Det koster kun 400 kr. pr. år for en institution eller forening at være medlem af DHF.
Kontingentet vil blive opkrævet, når repræsentantskabsmødet har godkendt optagelsen endeligt.
www.historie-online.dk
Jeres medlemskab støtter DHF’s historie-online.
Historie-online (HO) er efterhånden et ret kendt medie i dansk historieformidling. Som medlemmer kan I også få netop jeres historier og jeres aktiviteter ud på HO. Hvis I udgiver bøger, kan I få dem anmeldt på HO.
Alle jeres arrangementer og andre tiltag kan blive til en nyhedshistorie på HO, hvis I indsender historien til HO’s webredaktør.
Historiske nyheder på HO bliver hver uge set af et par tusind læsere – hvorfor ikke også jeres nyheder?
For at forøge læserskaren og effekten af nyhederne på HO bliver indholdet fra HO hver uge spredt i følgende sociale medier:
Historie-online på Facebook
Nyt på Historie-online, frisk fra fadet, kort og kontant – selvfølgelig med henvisning/link til historien på HO, til dem der vil læse hele historien: www.facebook.com/historieonline .
DHF har desuden sin egen Facebook-side, som opdaterer ”historisk nyt” fra DHF’s medlems-foreninger flere gange ugentligt - selvfølgelig også med henvisning/link til HO, til dem der vil læse hele historien: www.facebook.com/danskhistoriskfaellesraad .
DHF’s Facebook-side har hundredevis af aktive registrerede følgere – plus ca. 2400 daglige besøgende, der bare lige kigger forbi. En del af dem er jeres potentielle publikum. Hvorfor ikke udnytte det?
En del af opslagene på DHF’s Facebook-side bliver desuden spredt i grupper for historieinteresserede på Facebook. Disse grupper har typisk mellem 1200 og 5500 medlemmer. De vil sikkert også gerne høre, hvad der sker i jeres forening.
Hurtige og korte historiske nyheder fra DHF’s medlemsforeninger til dem, der bruger Twitter: https://twitter.com/historie_online.
Opslagene på Twitter forsynes selvfølgelig også altid med henvisning/link til HO til dem, der vil læse hele historien på HO.
Inspirerer flere gange ugentligt med små glimt om, hvad der sker i DHF’s medlems-foreninger: www.instagram.com/historie_online
DHF’s Instagram-konto har særdeles aktive og engagerede følgere – plus mange daglige besøgende gæster. Det er ca. 1000 historienørder pr. døgn, som også gerne vil se nyt fra jeres forening.
Tidskriftet Kulturstudier
Med jeres medlemskab støtter I også udgivelsen af Tidsskriftet Kulturstudier - Dansk tidsskrift for kulturhistorie, etnologi, folkloristik og lokalhistorie.
Kulturstudier er et forskningsbaseret og fagfællebedømt tidsskrift, der bringer artikler med udgangspunkt i historiske og aktuelle studier af steder, folk, kultur og dagligliv.
Se mere på http://tidsskriftetkulturstudier.dk/
Årets Historiske Bog
Jeres medlemskab støtter også nomineringen og kåringen af ”Årets Historiske Bog” – en vigtig årlig begivenhed for historisk forskning og forfattervirksomhed, som altid udløser stor mediebevågenhed.
Kort fortalt: Ved at støtte DHF med dit medlemskab støtter du DHF’s formål: at støtte og styrke interessen for det historiske arbejde i Danmark.
Hvis du har spørgsmål ifm. jeres evt. fremtidige medlemskab, er du også velkommen til at skrive til formanden på mid@rigsarkivet.dk.
[Historie-online.dk, den 28. august 2025]