På vej mod middelalder

Gennemførelsen af kristningen var en langvarig proces. Den nye tro, dens værdinormer, syn på liv og død, dens liturgi og ritualer blev ikke på én gang en del af dagliglivets handlinger og forestillinger

Etableringen af en kirkelig organisation krævede store ressourcer til uddannelse og underhold af præster, byggeri, etablering af kirkegårde, vedligeholdelse. Kirken fik først et selvstændigt økonomisk grundlag, efterhånden som den kom til at eje store godser og i løbet af 1100-tallet fik det verdslige samfunds accept af sin ret til tiendeafgift. Kristningen var derfor afhængig af støtte fra kongemagten og på det lokale plan fra stormændene. De første kirker var ofte opført nær ved eller i direkte tilknytning til en stormandsgård.

I betragtning af de tætte relationer til England var det naturligt, at kirken i 1000-tallets Danmark især blev påvirket af engelske kirketradition. Sven Tveskæg fik en engelsk biskop til Skåne, og også Knud den Store sendte gejstlige fra sit engelske rige til Danmark. De danske bispesæder var dog underordnet ærkebiskoppen i Hamburg-Bremen, og da de blev reorganiseret af Sven Estridsen efter midten af 1000-tallet skete det inden for rammerne af den kontinentale kirkestruktur.

Det viser først og fremmest, at medlemmerne af den politiske elite i 1000-tallets Danmark hentede deres religiøse ideer dér, hvor de også i øvrigt havde deres primære kontakter. I løbet af de følgende århundreder blev det verdslige danske samfunds kultur og begrebsapparat grundlæggende præget af den kristne tro og strømningerne inden for den. Og det skete i nogenlunde samme takt som i det øvrige Europa.