Menu
Forrige artikel Næste artikel

Limfjordens Kroer – en rejse i fortid og nutid

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 126

Af Elly Hvarregaard

Det er en appetitlig lille bog, der er kommet ud af det initiativ, som museerne i Limfjordens Samvirke i 2010 tog om at samle stof til en undersøgelse af Limfjorden og dens kroer, deres historie og  hverdagen i dag.

Rapporten Limfjordens kroer – en undersøgelse af kroernes eksistens og daglige drift i historisk og nutidigt perspektiv havde en række museumsfolk, der tog ”i marken” og besøgte lokale spisesteder og bidrog med deres indtryk heraf. Bogen her, som rapporten er baseret på, er skrevet af etnograf Mie Buus og Svend Sørensen, den er fotograferet (flot og godt) af Klaus Madsen, og de ti portrætter af kroer, som den afsluttes med, står Mie Buus for.

Først får vi et generelt historisk overblik over dansk kroers historie, derefter følger færgekroernes historie. Så zoomes der ind på fem udvalgte Limfjordkroer, og der er et udmærket afsnit om arbejde og kroliv i nutiden. At drive kro/hotel anno 2012 er en balancegang - både den traditionelle krodrift med fester og solide treretters menuer og den mere gourmetagtige side af erhvervet skal respekteres.

Kro er et gammelt ord i nordisk og tysk og af ukendt oprindelse. I Ordbog over det danske Sprog lyder det: Værtshus, gæstgiveri, beliggende på landet, i landsbyer, ved landeveje, færgesteder o.l. , især beregnet på rejsende, vejfarende, tidligere ofte forbundet med købmandshandel. (S. 10)

Allerede i 1283 kendes en lov udstedt af Erik Klipping om, at der skulle indrettes gæstgiverier langs vejene, og det indskærpes i 1396 af den daværende Dronning Margrethe 1., at der højst må være fire mil (ca. 30 km.) mellem kroerne. Skiftende næringslove og jernbanens fremdrift har stor betydning for mange kroers liv og død. Kroen/postgården blev ofte omdannet til det lokale hotel.

De 10 kroer, der portrætteres, er Hvalpsund Færgekro, Trend Kro, Fur Færgekro, Hotel Pinenhus, Sallingsund Færgekro, Gullestrup Strand Kro, Feggesund Færgekro, Hotel Vildsund Strand, Restaurant Købmandsgården og Tambohus Kro.

Ved hver enkelt kro er der - ud over et kort portræt af ejeren - et par rigtig lækre opskrifter, der er speciel for netop dette sted.

Fx ved forpagter Gurli Thorsø på Hotel Vilsund Strand Torsk og grønkål og Hjemmelavet jordbær-kage, en indbydende dessert med marengs. Begge opskrifter har Gurli Thorsø selv opfundet.

Desuden er der kontaktoplysninger til kroerne, så bogen kan fint ligge i bilen og bruges som spise- og rejseguide.

Bogen er altså både for den kultur- og lokalhistorisk interesserede læser, med mange gode gamle sort/hvide fotos fra egnen, men også en lille indbydende spiseguide for turisten på gennemrejse.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Uden mad og drikke
Syn på mad og drikke i 1800-tallet
Mad og regionalitet. Dansk Madhistorie nr. 16. Red.: Inge Adriansen, Bettina Buhl, Irene Hellvik og Bodil Møller Knudsen.