Tollundmanden får besøg

Mød Mosefolket ansigt til ansigt i en udstilling, der rummer den største samling af moselig i verden. Åbning d. 8. oktober 2025.
I år er det 75 år siden Tollundmanden blev fundet. I den anledning åbner Museum Silkeborg en ny udstilling Mosefolket.
I Mosefolket præsenterer vi nogle af de mest fantastiske moselig fra jernalderen. Udstillingen beretter om fænomenet moselig generelt og om brugen af mosen til både praktiske og kultiske formål i ældre jernalder.
Udstillingen rummer den største samling af velbevarede moselig i verden, men der vil også være eksempler på moselig, der kun er bevaret som skeletter fordi de er nedlagt i en anden type mose end højmoserne, hvor bløddelene kan bevares, eller fordi de allerede var skeletterede da de havnede i mosen.
Foruden vores lokale verdensberømte moselig Tollundmanden og den også lokale Ellingkvinde, rummer udstillingen en række fremragende moselig, udlånt af Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf i Slesvig. Det drejer sig om Den unge fra Windeby, Osterbymanden, Rendswührenmanden, Damendorfmanden og Dätgenmanden.
Der er med andre ord lagt op til et usædvanligt møde med vore fjerne forfædre, ansigt til ansigt.
Udstillingens titel er taget fra P. V. Globs bog om fra 1965, Mosefolket – Jernalderens Mennesker bevaret i 2000 År. Glob var en genial formidler af viden om fortidens mennesker, som han præsenterede på en let forståelig og samtidig poetisk måde. I bøgerne fortæller han om ikke færre end 5 af de moselig, man kan se i udstillingen. Bøgerne om Mosefolket er oversat til flere sprog og har haft stor betydning for udbredelsen af interessen for moseligene og deres tid både i Danmark og i udlandet. Han har desuden personligt været involveret i udgravningen af både Tollundmanden i 1950 og Grauballemanden i 1952. De to fængende, og i dag verdensberømte navne, kan vi formentlig også takke ham for. I taknemlighed over hans betydning for moseligene, læner vi os op ad denne mester i formidlingens kunst og har kaldt udstillingen Mosefolket.
[Historie-online.dk, den 3. september 2025]