Museumsnumre 160 - glasmalerier

De fleste har vel stået i en katedral og beundret store glasmalerier i vinduerne. Det lystransparente glas giver farverne en helt speciel styrke og skønhed. I de gotiske kirker var de i mange hundrede år en vigtig del af kirkerummet. Middelalderen og renæssancen var glasmaleriets store tid. Desværre har brande, krige og bomber ødelagt mange af de smukke glasmalerier gennem tiden.  

Ved glasmaleri benyttes enten kold bemaling på glas eller bemaling med emaillefarver som indbrændes i glasset. Bemalede glasstykker blev opsat i blysprosser og dannede tilsammen det farverige billede. Malerier gengiver religiøse motiver som helgener og begivenheder fra Biblen. Glasmalerierne i de gotiske kirkers store vinduer udførtes af munke, som havde specialiseret sig i glaskunst. Man kunne også dekorere vinduerne med glasmosaik, dvs. opsætte farvede glasstykker i et mønster. Oliemaleri på klart glas blev efterhånden det mest brugte og det maleriske kom til at dominere frem for det ornamentale. I renæssancen fandt verdslige glasmalerier også vej til kirkerne. Det kunne f.eks. være malerier med den lokale adels våbenskjolde eller prælaters våbenskjolde. Fra 1500-årene blev glasmalerier også benyttet i udsmykningen af velhavende købmænds private boliger, rådhuse og laugshuse. Der opsattes blyindfattede vinduer med glasmalerier. Vinduer med farvet glas, opsat i rudeform var den enkleste type. Renæssancens glasmalere var verdslige kunsthåndværkere af profession glarmestre.  

I 1600-tallet forsvandt glasmaleriet efterhånden, og forklaringen var at de blyindfattede vinduer blev erstattet af sprossevinduer, som gav mere lys. Det lyse kirkerum og den lyse stue blev foretrukket og dominerede i 1700 og 1800-tallet. Man brugte derimod at male forskellige motiver på hvidt glas. Den slags glasmaleri var beregnet til ophængning som dekoration. Glasmaleri fik dog under romantikken en opblomstring i kirkerne inspireret af middelalderen. Og med historismen og art nouveau kom kulørt glas i vinduespartier også på mode i verdslige bygninger.

Glasmaleri fra Døllefjelle kirke, Nationalmuseet

Museerne ejer ikke mange glasmalerier, og glasmalerier fra middelalder og renæssance er decideret sjældenheder. Nationalmuseet har et glasmaleri fra kirken i Døllefjende på Lolland. Glasmaleriet sad i det romanske kors nordside og er indkommet til museet i 1825. Maleriet viser en ridder til fods i rustning og med tøndehjelm. Det er udateret, men formentlig fra omkring 1275.

Fra 1600-tallet findes glasmalerier med skibe som billedmotiv. Sønderborg Museum har et maleri på glas af skibet ”Pluto”, med navnet Jens Lydiksen samt årstallet 1664. Glasmaleriet angives at komme fra skipperlaugets hus i byen, hvor flere lignende glasmalerier har været ophængt til pynt.

Glasmaleri af ægtepar Bagge 1782, Nationalmuseet

Det såkaldte Hinterglasmaleri er maleri på bagsiden af en glasplade. Billedet ses omvendt fra forsiden. I modsætning til glasmaleri er de anvendte farver ikke gennemskinnelige og maleriet er indrammet. Denne maleteknik blev især benyttet i folkekunst og religiøs kunst i Centraleuropa i 1700- og 1800-tallet.

I Danmark blev teknikken også brugt. En række glasmalerier, mest personportrætter findes fra 1700- og 1800-tallet. Et glasmaleri i Nationalmuseets samling er dateret 1782 og viser D. Bagge og hans hustru Cornelia Bagge. Et glasmaleri i ramme ejet af Odense Bys Museer viser en mand fra Nyborg ved sit skrivebord. Det er et silhuetmaleri fra 1700-tallets slutning.

Glasmaleri, romantisk scene ca. 1810, Assens Museum

Fra det tidlige 1800-tal er et glasmaleri fra Assens. Motivet er en ung kvinde og i baggrunden ligger et dansk orlogsskib. Det stammer fra købmandsslægten Hannibal i byen. Assens Museum har også nogle glasmalerier, som blev indkøbt af en fynsk dragon, der i 1813 deltog i kampene i Sehested i Holsten. De danske dragoner kæmpede på den franske kejsers side. Glasmalerierne er ifølge traditionen hjembragt af dragonen. Det drejer sig om et havnesceneri og en familiescene. På Tønder Museum findes et portræt af en ung kvinde i en blå kjole.

Foruden personportrætter eksisterer også skibsportrætter malt på glas. Sådanne skibsportrætter af danske skibe findes ses ofte signeret Weyts, Antwerpen. Firmaet var specialister på dette felt.

Glasmaleri, portræt af kvinde i blå kjole, Tønder Museum

I sidste halvdel af 1800-tallet var hinterglasmaleri stadig anvendt. F.eks. blev glasmaleri brugt på tidens mahognispejle. Senere blev glasmaleri anvendt til religiøse citater. Der var som regel tale om glas med sort bemaling og guldbogstaver. Denne kombination havde en god effekt og var velvalgt til belærende religiøse sentenser. De kendes i mange eksemplarer fra museernes samlinger.

Mesterstykke i glas omkring 1850, Museum Sydøstdanmark

Glasmaleri med religiøs tekst, Syddjurs Museum

Kunstnere interesserede sig for middelalderens glasmaleri, og transparent glasmaleri kom atter i vælten. Skoler for glaskunst blev oprettet. I München fandtes Königliches Glasmalereianstalt og i Sèvres i Frankrig eksisterede en lignende skole. Emile Gallé er navnet på en meget kendt fransk art nouveau glasmager, som i sin fabrik i Nancy fra 1889 fremstillede vaser og krukker i en raffineret overfangsteknik. I Danmark arbejdede blandt andre kunstnere som Joachim Skovgaard og Torvald Bindesbøl med glasmaleri. Ganske mange glasmalerier er over tid blevet fremstillet til nye og gamle danske kirker og til offentlige bygninger. Et eksempel på moderne glasmaleri findes i Vejleå kirke i Ishøj sogn indviet i 1997. Her har kunstneren Peter Brandes udført seks store glasmalerier. I Kastrup Lufthavn har Alexander Tovborg skabt en stor glasmosaik 22 x 6 m i den nye fingerfløj E, som blev færdiggjort i 2023.

Et af Per Kirkebys glasmalerier fra Gentofte Kirke, Gentofte Kirke

Hebsgaard Glaskunst i Præstø, med glarmester Per Hebsgaard som leder, er i dag det førende danske glasværksted, som arbejder for kunstnere. Desuden foretages istandsættelse af gamle glasmalerier. En lang række af nutidens kunstnere har arbejdet med glasmaleri: Bjørn Nørgaard, Svend Dalsgaard, Trondur Patursson, Per Kirkeby og Olafur Eliasson for blot at nævne nogle.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 2. juni 2026]