Drabet på en sangfugl
Den 22-årige Michelle Andersson blev henrettet med knivstik en nat i oktober 1980. Michelle var efter en tid som Spies-pige endt som narkoprostitueret. Samtidig var hun “sangfugl”, hvilket er en meddeler for politiet
Af Michael Koch
Michelle fortæller politiet alt, hvad hun ser omkring det københavnske narkomiljø. Dermed er hun meddeler, en såkaldt sangfugl. Hun har kendt og været nær Simon Spies, hvilket kan have betydet hun senere kom ud i narko misbrug og prostitution. Nu var datoen 24. oktober 1980 og Michelle blev myrdet i Grøndalsparken.
I Vanløse kom et par tvillinger til verden i 1965. Michelle og Michael. Deres hjem var præget af forældrenes druk, fester og skænderier. Da forældrene blev skilt, kom begge børn på et godt og omsorgsfuldt hjem i Virum. Moderen flyttede til Ravnsborggade, og da de to fyldte 14 år, flyttede de hjem til moren. Der handlede det stadig om druk og fest, og naboer kunne se de to unge drive rundt i kvarteret. Da Michelle var 15 år var hun meget køn., Hun begyndte at komme på Undergrunden under Hotel Mercur. En aften kom en mand med stort fuldskæg hen til hende og bød på drinks. Hun sagde ja, og han sagde, at han hed Simon Spies. Næste morgen kom det hurtigt til at være en verden med dyre vaner og et job som piccoline i Spies-huset. Pigerne i huset var ofte helt unge fra miljøer med lavere social status. I dag hedder det sugardating, som forfatteren skriver. I juni 1973 begyndte hendes mave at vokse. Hun flyttede hjem til sin mor i Ravnsborggade og fik en søn ved kejsersnit.
Efter en blodprøve viser det sig, at drengen ikke har Simon Spies som far, og Michelle bliver kasseret. Drengen bliver nu passet af Michelles mor, og Michelle magter ikke opgaven som mor. Drengen kommer som 2årig via børnehjem til en plejefamilie. De hurtige penge, og de rigtige sko trak nu Michelle ind i et liv på Valencia Bar, Kakadu Bar og Maxim Bar i Colbjørnsensgade. Hun var smuk og tjente gode penge. Hun mødte en mand, blev forelsket, men allerede efter to måneder blev hun træt af ham. Hun mødte en gammel kæreste, inden hun var 19 år, og nu prøvede hun heroin for første gang.
Politifoto af Michelle
Livet var imod hende, og nu hed arbejdspladsen ulykkeligvis Halmtorvet og Istedgade. Efter nogen tid fik Michelle en lejlighed i Søllerødgade 48, og her drev hun og hendes kæreste reel narkohandel. Jørgen Rosenbæk Jørgensen fandt frem til adressen en dag og mødte for første gang Michelle. Jørgen gled ind i kredsen omkring hende, og han begyndte at sælge de såkaldte Paki-piller, som Michelles kæreste kunne skaffe. I december 1978 kom Michelle på sygehuset med knoglemarvsbetændelse og blev straks sat i Metadon-behandling. I april 1979 blev Michelle anholdt og varetægtsfængslet for handel med morfinpiller. Hun fik 60 dages betinget, den eneste dom hun fik. Nogen tid senere ville hun og kæresten på nedtrapning, det var begyndt at gå bedre - men de blev afvist, der var ikke plads.
11. august 1979 bragte Ekstra Bladet et stort billede af Michelle på forsiden med teksten, “Spies-pige endt som narkoluder”. Kilden var desværre Michelles egen mor. Michelle og kæresten skulle hastigt ud af landet, for Leon, kæresten, havde fået penge for at brænde en restaurant af. Nu var de så i Østtyrkiet, og hele vejen fra Danmark havde de fået al den heroin, de kunne bruge,, så Michelle blev alvorligt syg af leverbetændelse. Hun vejede kun 40 kg. Hun blev fløjet hjem og undersøgt for smuglervarer. Det kom frem, at Michelle havde for vane at tale for meget, specielt i en udsat situation med for lidt eller for meget narko i blodet. Derfor var der nu bagmænd ude efter hendes liv.
Der var efterhånden rigtig meget, Michelle vidste, som kunne koste hende livet. Hun gik igen på gaden, og var meget udsat. Det var for meget for hende, at kæresten havde brændt en restaurant af, så narkobagmanden kunne få pengene ud. Det fortalte hun politiet. Michelle var nu “ruget ud” som sangfugl. Politiet tog hende med ud til et sted, hun fortalte om. De tog en hund med, som reagerede kraftigt på narko, men der var intet. Hvorfor ventede politiet ikke til beboeren kom hjem, og hvorfor tog de en udsat meddeler med? Kort efter stoppede Michelle med heroin. Hun var bange for, at der var iblandet stryknin. Michelle var efterhånden helt slidt ind til knoglerne. Syg og træt var hun.
Dødens låge på Grøndalsvej (Privatfoto)
Michelle Anderssons sidste dag er beskrevet i detaljer i bogen. Hun blev stukket med en køkkenkniv 24 gange i den spinkle krop. I Grøndalsparkens grønne område kravlede hun frem mod Grøndalsvej, hvor hun var kommet på benene og nu blev set af beboere. De var strømmet ud, da de hørte hendes skrig. Michelle hang hen over en hvid havelåge, mens hun bad dem ringe efter en ambulance. Datoen var 24. oktober 1980, og Michelle på kun 22 år blev erklæret død. Morderen var hendes ven Jørgen Rosenbæk Jørgensen, som var beordret til at myrde den lille sangfugl, der vidste for meget. Hendes mor læste om drabet i B.T., inden politiet kom og underrettede hende.
Jørgen og hans kæreste blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør. Drabet var både planlagt og bestilt. Bogen beskriver nu i detaljer politiets arbejde med at opbygge en sag. Nu kom det frem i formiddagsbladene, at politiet havde anholdt en storgangster for at bestille mordet på Michelle. Det var John Walther Rasch. Det var nok mest i bladene at Rasch var storgangster. I bogen forståes det mest, som om han holdt til på værtshuset Pøj-Pøj, idet han forsynede småpushere med Paki-piller og andet narko. Jørgen var en svag og nedbrudt narkoman, et nemt våben for Rasch til at få Michelle slået ihjel. Sagen kom nu i Frederiksberg Ret, og derefter til Østre Landsret. Anklagerne var både narkohandel og manddrab. Bogen beskriver ganske spændende hele retsforløbet.
Bogen er en vel udført fortælling, som holder læseren til siderne. Har man interesse i dansk kriminalhistorie, er denne bog et godt valg.
[Historie-online.dk, den 16. september 2026]
