Museumsnumre 165 - fattigblok og fattigbøsse
I mange af landets kirker står stadigvæk en fattigblok eller kirkeblok. Det er en svær egetræsstolpe, ca. en meter høj, hul og beslået med jern. Blokken kan åbnes og lukkes med en hængelås. En spalte er til at kaste mønter i og en påskrift fortæller med klare ord: Til de fattige eller fattigbøsse. Blokken står som regel i våbenhuset. I dag er den en kuriositet, men engang var den meget vigtig, nemlig dengang fattigbøssen var indtægtskilde til hjælp for sognets fattige. Kirken var tilbage i den katolske tid ansvarlig for de fattige og syge, drev hospitaler og helligåndshuse. Den rolle fortsatte den med at spille efter reformationen i 1536, men uden de nødvendige midler og institutioner. Tiggeri blev forbudt. Nogen klosterbygninger blev hospitaler, men fattigdom blev et lokalt anliggende og fattige udefra var ikke velkomne. Grundlaget i fattigunderstøttelsen var barmhjertighed, almisser. Sognets fattige blev sendt på omgang i landsbyens gårde eller i fattighus, og omvandrende fattige blev indsat i tugthuse i Odense, Viborg og Stege. Den lokale sognepræst samt sognets fattigforstandere havde ansvaret for fattigvæsenet og de beskedne midler som blev brugt på de fattige. Efter enevældens afskaffelse kom i 1856 en lov om tilvejebringelse af midler til fattigvæsnet, og i 1891 kom loven om det offentlige fattigvæsen. Almissernes tid var slut.
Fattigblokke fra Vor Frelser Kirke i København, kbh. billeder
Fattigblokke også kaldt kirkeblokke eller pengeblokke er gamle indretninger. De stod allerede fra middelalderen i kirkerne, og de fandtes også i hospitaler, på rådhuse, på skibsbroer, også i gæstgiverier, hvor rejsende opfordredes til at give en skærv og de stod ved pladser, hvor der blev handlet. Det var ikke ubetydelige midler som indkom i fattigblokkene. Kildemarkedet i Dyrehaven havde ved Kirsten Piils Kilde en fattigblok opsat i 1754. Kildegæsterne kastede en skilling i blokken, når de besøgte kilden og drak vandet, som efter sigende havde helbredende virkning. Indtægterne fra blokken drev Gentofte-Lyngby hospital, som var bolig for fattige, enker og folk, som ikke kunne klare sig selv. Ved landets andre kilder var også opstillet fattigblokke, f.eks. havde kilden ved Ørbæk på Fyn omkring 1650 en fattigblok, som drev det hospital, man havde fået oprettet til sognets fattiglemmer.
Fattigblok opstillet ved Kirsten Piils kilde, Lyngby-Taarbæk Kommune
De fleste kirkeblokke eller fattigblokke befinder sig stadig i vore gamle kirker. I en håndfuld kirker landet over findes senmiddelalderlige kirkeblokke, bl.a. i Haraldsted, Sigersted og Sneslev kirker på Midtsjælland, et større antal er fra renæssancen, og mange fra 1700-årene og 1800-årene. I øvrigt var det almindeligt, at når blokken med tiden sprækkede og smuldrede, så tog man beslagene af og lod en lokal tømrer eller snedker lave en ny blok, som så blev forsynet med de gamle beslag. Når en gammel kirkeblok af den ene eller anden grund skulle fjernes fra en kirke, så kom den til det lokale museum, hvis et sådant eksisterede, eller til Nationalmuseet.
Den ældste bevarede kirkeblok i museernes samlinger er på Nationalmuseet og stammer fra Ejsing kirke i Vestjylland. Den dateres til omkring 1500. Men de lokale museer fik deres part.
Varde Museum har en fattigblok fra den nedlagte Varde fattiggård. Den er hvidmalet med sortmalede jernbeslag. Middelfart har en brunmalet kirkeblok. Holbæk Museum en blok fra Søstrup Kirke. Lolland-Falsters Museum har en kirkeblok fra Engestofte kirke. Thy, og Vester Hanherred Museum har en fra Hunstrup Kirke. Endnu flere museer har fattigblokke.
I Ringkøbing kirke stod en kirkeblok og en fattigblok og om dem hedder det i kirkens annaler: ” 1623-25 sattes en hængelås for ”almisseposten”, og 1721 kneb det med offer i kirkens og præstens blokke, idet menighedens gemene og fattige giver hver anden gang i den ene og hver anden gang i den anden. I 1759 blev fattigblokken uden for kirkedøren (dvs. i tårnet) anstrøget med sort. 1799 måtte blokkenes låsetøj repareres, især de fattiges, i 1824 nævnes en blok ved korets syddør, og 1832 gav man blokken en grøn bemaling med sorte bånd. I 1853 opsattes en ny blok som man kaldte en offerbøsse. Den kom i 1909 til Ringkøbing Museum. En lignende kirkeblok, en jernkasse, opsattes også i Vordingborg kirke omkring 1850 og den kom senere til Vordingborg Museum.
Offerbøsse fra Ringkøbing Kirke, Ringkøbing Museum
Fra Gavnø Slot stammer en fattigblok med to hængelåse. Den er opsat på en knægt fra en bindingsværksbygning og fra omkring 1600. Blokken er i Museum Sydøstdanmarks forvaring.
Da Koldinghus brændte i 1808 ved spanske troppers indkvartering dér, blev året efter foranstaltet en auktion over det inventar, som ikke var blevet ødelagt af branden og heriblandt var en altertavle og en fattigbøsse. Begge dele blev solgt til pastor Wissing fra Højen Kirke, hvor de formentlig fandt anvendelse.
Kirkeblok fra Skt. Morten Kirke i Randers, Randers Museum
Større kirker som Sankt Mortens Kirke i Randers havde flere kirkebøsser. I 1917 modtog Randers Museum kirkens tre gamle kirkeblokke i depositum. Blokkene er temmelig ens og formentlig fra 1700-tallet. I Holstebro var de måske særligt gavmilde mod de fattige. I alt fald har kirken dér haft en meget stor brunmalet trækasse med tre indkastningsåbninger. Kassen bærer påskriften: ”De Fattiges Bøsse” og er antagelig fra omkring 1800.
Fattigbøsse fra København, Københavns Museum
I stedet for fattigblok fik mange kirker og institutioner opsat en fattigbøsse. Denne var typisk lavet af kobber eller jern og solidt fastskruet til en væg. Mange af bøsserne er forsynet med indskrift. ”De fattiges Bøsse”, står der på en bøsse fra Holstebro Kirke. ”Til de Fattige” står der på en bøsse fra Faaborg. En sortmalet vægbøsse af metal fra København bærer påskriften ”Til den Gode Hensigt for Fattige Børn”. Ringkøbing Kirke havde en lille metalkirkebøsse nu i Ringkøbing Museum. Den smukt bemalede metalbøsse sidder på en ditto bemalet jernplade med årstallet 1735 og Christian d. 6 monogram samt de manende ord: ”Frygter Gud, Ærer Kongen, Acter Lovens Bydende og kom den fattige i hue”. Taasinge Skipperhjem og Folkemindesamling har fra Bregninge Kirke en kirkebøsse af jern med messinglåg og -bund. Påskriften lyder: ”For gamle sømænd, enker og trængende”.
Fattigbøsse fra 1735 fra Ringkøbing Kirke, Ringkøbing Museum
En usædvanlig fattigbøsse har Den Gamle By. Den er cylindrisk, lavet af birkerod og med graveret beslag på låget HCH og året 1730. Denne cylindriske type indsamlingsbøsse beregnet til at stå eller bære rundt findes i adskillige eksemplarer i kobber og har været anvendt i byer og sogne. Koldinghus har en messingbøsse mærket ”Kolding Byes Fattig Bøsse 1832”.
Koldings fattigbøsse 1832, Koldinghus Museum
Flere laug brugte den cylindriske type indsamlingsbøsser til laugets fattige. Aalborg Museum har således bevaret Skipperlaugets fattigbøsse fra 1755 samt malerlaugets ditto fra 1805. Fra Indre Mission i Viborg, Hans Tausens Hus, er bevaret to indsamlingsbøsser af jern anbragt på høje jernstativer.
Nyere bøsser af messing findes i visse kirker til kollekt, og pengene går til forskellige velgørende formål og til Bibelselskabets udgivelse af Bibler. Fattigdom er blevet det store samfunds ansvar, et ansvar de ledende har svært ved at påtage sig al den stund der i 2024 ifølge Danmarks Statistik lever 47.000 børn under fattigdomsgrænsen i et land, som er blandt de rigeste i verden.
Et alarmerende tegn i nutiden er tyverier i vore kirker. Fra Bogense kirke har tyveknægte stjålet kirkebøssen. Den er fra 1765. Fattigblokken i Feldballe kirke nord for Århus blev også stjålet af nogle usselrygge, men genfundet i en sø og bjærget af en lokal landmand, delvis ødelagt, men menigheden vil lade den istandsætte og genopstille. Hvem er det, der finder på at stjæle indsamlede småpenge til velgørende formål?
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien "Museumsnumre" her
[Historie-online.dk, den 8. september 2026]
