Museumsnumre 164 - kridthus
Der er sikkert læsere, som har hørt ordene ”at være i kridthuset hos nogen”. Betydningen er at være vellidt, at have en høj stjerne. Men hvad i alverden er et kridthus, og hvorfor er det godt at være der?
Sprogbrugen går tilbage til Holbergs tid. Dengang brugte man kridthuse. Kridthuset var en lille cylindrisk beholder, hvor man i den ene ende opbevarede mønter, i den anden ende havde man et stykke kridt, som anvendtes til at skrive på tavler, regnskabstavler antager man. Kridthuset var i 1700-tallet og langt ind i 1800-tallet en pung, man benyttede til sine småpenge. Både mænd og kvinder brugte et kridthus, som man havde på sig. Digteren Poul Martin Møller (1794-1838) omtaler i sine skrifter en situation, hvor en bondepige åbner sit kridthus, og det indeholder et stykke rav, et firkløver, en tvillingnød og et vættelys, og måske er det snarere den funktion som gemme for noget, der bringer lykke frem for møntfunktionen, som har afstedkommet betegnelsen med at komme i kridthuset hos nogen og nok specielt i kridthuset hos en ung kvinde.
Kridthus, Nationalmuseet
Som andre personlige genstande er kridthuse veludførte og i gode materialer. Brugen af kridthuse kan fastslås til perioden ca. 1650 – 1850.
Midtjyllands Museum har et stort og godt eksemplar af et kridthus. Det er udført i messing, smukt ornamenteret og bærer indskriften: Den 2. September Anno 1680 Woven Nielssen Torup. Torup ligger ved Varde.
Midtjyllands Museum har også en meddelelse indsamlet af H.P. Hanssen i 1920: ”Når Jens Chr. som barn besøgte sin bedstemor i Okkels, da var han altid spændt på, om hun gik hen til dragkistens øverste skuffe, trak denne ud og ledte kridthuset frem, thi så vidste han der vankede en Skilling - "såmsind en etskjælling o såmsind en Mark" Meddeler: Jens Chr. Dinesen, Herning, 95 år.
Korroderet messingkridthus fra 1735 med billeder af mennesker, Museum Midtjylland
Ribe Museum har et kridthus, der beskrives som: ”En Daase af Messing, 9 Cm. lang og 4½ Cm. bred. Cylindrisk Form af tynd Messing med mange drevne Figurer fornemlig smaa Cirkler og Puncter. Delt paa Midten ved en Bund og forsynet med Laag i begge Ender. I det ene Rum opbevaredes Kridt, i det andet Smaapenge”.
Høve Museum er også ejer af et kridthus fra omkring 1700. Det er af messing, 7,2 cm langt og 3,1 cm i diameter. Der er hamret et mønster i messingblikket, og en skillevæg af jern deler kridthuset i to dele. Der er i begge ender et låg med jernhængsel. I det ene rum kunne man have småpenge i det andet et stykke kridt eller evt. små erindringsgenstande.
Kridthus af jernblik, Koldinghus
Museum Midtjylland har et kridthus fra 1735, og det anføres, at et lignende ejes af Randers Museum. Koldinghus har et af jern. Esbjerg Museum har et af sølv med Odense sølvstempel. Dansk Landbrugsmuseum har et mærket 1734. Kridthuse findes på museum på Mors, i Tønder, Lemvig, Holbæk, Viborg, på Langeland, i Odense, Ålborg, Vesthimmerland, København og på Lolland-Falster samt endnu flere steder. Der er tale om stort set den samme type i messingblik evt. jern. Der forekommer enkelte drejede kugleformede beholdere med fod og top som benævnes kridthus, men formentlig er der tale om en sekundær brug, idet den slags ikke egner sig til at ligge i en lomme.
Et kridthus af messing, af nyere model fra 1800-tallet. Det stammer fra Gernersgade i København, Københavns Museum
Kridthuset blev brugt overalt i landet og af såvel borgere som folk på landet. Det var især kvinder på landet som holdt fast i brugen af kridthuset, da det gik af mode. Men hvorfra kom kridthuset? Man kunne tro, at kridthuset har sin oprindelse i Frankrig, Tyskland eller England, hvorfra mode og innovation under enevælden kom til Danmark, men nej. Dér brugte man ikke kridthuse. Meget tyder på at kridthuset er et dansk påhit, og det må tolkes som en beholder for penge og kridt eller andre smågenstande.
Hvorfor gå rundt med kridt? Formen antyder, at der er tale om rundt tavlekridt og det peger i retning af skole. Visse kilder angiver, at kridtet skulle bruges til regnskaber, men de førtes i 1600-årne ikke med kridt på tavler, derimod i bøger. Måske kunne skolemesteren have gavn af en beholder til sit tavlekridt, men bondepigen? Det er lidt af en gåde med det kridt. Måske er der snarere tale om overtro? Fra katolsk tid var kridt et middel mod onde væsener. Man kunne med en kridtstreg holde hekse borte og ved at tegne et kors. Bar man kridt havde man beskyttelse, og den kunne man måske have brug for? I de katolske lande skrives stadig med kridt på dørene ved Helligtrekonger C + M + B (Caspar, Melchior og Balthasar eller Christus Mansionem Benedicat = Christus beskytte dette hus). Kridtet blev efterhånden erstattet af andre lykkebringende smågenstande som rav, vættelys og firkløver. Da den folkelige overtro forsvandt, ophørte man med at bruge kridthuse og gemte sine småpenge i en pung (se museumsnumre 70).
Moderne kridthuse, af mærket Greenhouse, reklame
Kridthuset forstået som beholder for pengesedler, mønter og værdifulde smågenstande som piller, smykker o.l. er stadig til at købe. I dag er kridthuset en lille vandtæt beholder af metal eller plastik. Formen, bemærker man, er meget lig de gamle kridthuse.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, 1. september 2026]
