Historiens Aktører 81 - August og Marie Krogh
Medierne har været fyldt med rapporter om firmaet Novo Nordisk og dets op- og nedture på det amerikanske marked. Ganske mange danskere har købt aktier i firmaet og følger bekymret med i udviklingen. Men til syvende og sidst handler et firmas virke ikke om aktiemarkedet og dets op- og nedture på børserne. Realiteten er, at virksomheden jo ikke bliver så og så mange procent bedre eller ringere på kort tid. Næh virksomhedens værdi handler om virksomhedens produktionsapparat, om hvilke folk der arbejder i den, og om den fremstiller noget af kvalitet til en fornuftig pris. I dagens mediestrøm glemmes, at virksomheder også bygger på etik og i den retning er Novo Nordisk et interessant eksempel.
Det startede med forskning. August Krogh var forsker og professor ved Københavns Universitet og underviste i fysiologi, zoologi og lægevidenskab. Hans forskningsarbejde i dyrefysiologi førte i 1920 til en Nobelpris i medicin. Under Nobelpristagerens foredragsrejse 1922 i USA og Canada, blev han opmærksom på at to canadiske forskere i Toronto havde opfundet et middel, som var virksomt mod sukkersyge. Det drejede sig om en indsprøjtning af et ekstrakt fra kalves bugspytkirtler, som sænkede blodsukkeret. De canadiske videnskabsmænd kaldte medicinen insulin.
Krogh opnåede gratis en rettighed til at fremstille insulin i de nordiske lande, men på den betingelse, at et eventuelt overskud skulle gå til videnskaben og til at bringe prisen ned på insulin, så alle fik råd til medicinen. Fra begyndelsen var der altså tale om et idealistisk medicinsk initiativ og ikke en pengemaskine.
I 1905 var August Krogh blevet gift med Marie. Hun var udannet læge. Hun deltog i sin mands videnskabelige arbejde, og blev efter en årrække med prioritering af de tre døtre ansat ved Rigshospitalet. Hele livet arbejdede August og Marie sammen som forskere med fokus på menneskets fysiologi og ernæring. Blandt andet var de sammen på Grønland for at undersøge befolkningens ernæring og stofskifte. Marie blev også en af kvindekampens frontfigurer og kæmpede for kvinders lige adgang til uddannelse. Desuden arbejdede hun sammen med andre kvinder på forbedring af ernæringsforhold og folkesundhed. Hun var en stærk fortaler for en etablering af en husholdningsuddannelse.
I 1920 fik Marie Krogh alvorlig sukkersyge og reservelæge H.C. Hagedorn, som havde specialiseret sig i diabetes, blev hendes læge. Marie var med på foredragsrejsen i Amerika i 1922. Da August havde fået rettigheden til insulin, gik han og Marie i 1923 i samarbejde med H.C. Hagedorn og August Kongsted fra Løvens Kemiske Fabrik om at fremstille den nye medicin. Det lykkedes og snart fik de første danske diabetikere en sprøjte med insulin på Kommunehospitalet. Marie var blandt de første, som blev behandlet med den nye medicin. Insulinen virkede. Året efter startede ægteparret Krogh og Hagedorn Nordisk Insulinlaboratorium, som fremstillede den nye medicin, og Danmark blev snart et foregangsland i Europa i produktion af insulin og behandling af diabetikere. Fra starten var Nordisk ejet af en fond. Laboratoriearbejdet startede i Hagedorns villa i Hellerup, men der blev snart bygget et moderne laboratorium i Gentofte.
Allerede i 1925 fik Nordisk konkurrence af et firma Novo Industri a/s i Bagsværd. Det blev startet af brødrene Harald og Thorvald Pedersen. Harald var længe en af August Kroghs nære medarbejdere, og brødrene var med ved starten af Nordisk, men Thorvald, som var kemiker, kom uoverens med H.C. Hagedorn. Brødrene Pedersen startede Novo Terapeutiske Laboratorium og Novo begyndte at producere en insulin, som de markedsførte som Novo insulin. I mange år var der en hård konkurrence mellem de to virksomheder, og Nordisk betragtede Novo som en opkomling og plagiator.
I 1930-erne havde Nordisk initiativet. Det var især H. C. Hagedorn,som tegnede sig for virksomheden. 1932 startede H. C. Hagedorn et hospital, Niels Steensens Hospital, til behandling af diabetespatienter, men opkomlingen fandt på det samme og indrettede Hvidøre Slot i Skovshoved som hospital.
I 1935 opdagede Hagedorn den langsomt virkende insulin, som medførte at patienter kunne stabilisere deres blodsukker i længere tid. Med insulinbehandling var der dengang en gennemsnitlig forlænget levetid for diabetespatienter på 20 år.
NPH-insulin udvikles i 1946, da Hagedorn opdagede, at protamin brugt til hjertekirurgi forlængede insulinets virkning. Sammen med almindelig insulin medvirkede det til at stabilisere blodsukkeret i løbet af dagen. Man skulle injicere insulin to gange om dagen.
Efter verdenskrigen overtog Novo førertrøjen i udvikling og salg af insulin. I 1970-erne kom syntetisk insulin, som sikrede en ren og nemmere forsyning af insulin til såvel diabetes 1 som diabetes 2 patienter. De store kanyler som blev benyttet blev erstattet af insulinpenne og hurtigvirkende insulin.
1989 skete fusionen mellem de to konkurrerende virksomheder. Det blev til Novo Nordisk a/s. Virksomheden havde i 2023 120.000 medarbejdere og en årlig omsætning på 400 milliarder. Novo Nordisk Fonden blev dannet ved at slå de to eksisterende fonde sammen. Fonden uddeler hvert år milliarder af kroner til forskning og diabetesbehandling. I årenes løb er også humanitære og sociale projekter blevet støttet. Målet for fonden er at forbedre menneskers liv gennem bedre sundhed og udvikling af et bæredygtigt samfund baseret på viden. Det er en etik, som er i overensstemmelse med ideen bag August og Maries arbejde. Etik er en hjørnesten i solide virksomheder. En August Krogh pris blev oprettet i 1969. I 2005 blev Maries navn tilføjet i erkendelse af at August og Marie var et forskerteam. Prisen er en hædersgave til en fremtrædende forsker inden for sundhedsvidenskab. Den uddeles hvert år med 1,5 millioner kr., hvoraf 1,25 millioner skal anvendes til forskningsopgaver.
Marie døde i 1943 af kræft i sit hjem på Juliane Maries Vej i en tjenestebolig til Rigshospitalet. Seks år senere døde August i hjemmet.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Historiens Aktører” her
[Historie-online.dk, den 24. august 2026]
