Historiens aktører 80 - Niels W. Gade
Danmark er ikke det europæiske land, som kan stille med flest berømte komponister. Den pris tager Østrig og Tyskland, men nogen er der, som er værd at huske på. Komponisten Niels W. Gade er et af de navne. Han blev født i København i 1817, søn af instrumentmager Søren Nielsen Gade og dermed født ind i det musikalske miljø. Fødehjemmet lå i Borgergade 17, hvor hans far også havde sit værksted. Borgergade blev saneret i 30-erne, og huset er væk. Som almindeligt dengang flyttede familien lidt rundt, men den blev inden for voldene.
Niels var enebarn og fik hjemmeundervisning af sin mor og brugte ellers tiden sammen med faren i værkstedet. Han kom i skole, fra han var 11 til 14 år. Derpå blev han sendt i lære som snedker, men det bekom ham ikke vel. Hans interesse var musik og musikinstrumenter, så han kom ind i Det Kgl. Kapels elevskole og fik privat undervisning i musikteori hos komponisten A.P. Berggren. Han satte en seddel op over sin seng: 25 år stod der, og det var et løfte til ham selv om at han skulle være berømt som 25-årig. Det blev han. Han opnåede at blive europæisk anerkendt og at være den største danske komponist i sidste halvdel af 1800-tallet.
Hans gennembrud var en ouverture, ”Efterklange af Ossian” fra 1840. Han sendte sin 1. Symfoni i C-mol til Mendelsohn, som var begejstret og uropførte hans komposition. Han fik støtte til en rejse til Leipzig, et musikalsk Mekka, hvor han sluttede sig til Mendelsohn, der skaffede ham et job som dirigent. Gade blev en årrække i Leipzig og blev ven med Robert Schumann og Frantz List. Ved Mendelsohns død overtog han i 1847 dennes job som leder af ”Gewandthausorkestret”.
Nu kom der imidlertid en krig i vejen for hans tyske karriere, krigen 1848-1850. Slesvig-Holsten gjorde oprør og fik støtte fra det tyske forbund. Det var ikke nemt at være dansker i Tyskland i den situation. Den tyske nationalisme havde mange tilhængere i kunstneriske kredse, også i musikkens verden. Richard Wagner i Dresden var en stærk tilhænger af det germanske og nationale i kulturen. ”Deutschtum” var tidens slagord. Niels W. Gade valgte at rejse tilbage til København. Her blev han gift med en ung kvinde, nemlig en datter af komponisten J.P.E. Hartmann. Han vendte i 1853 tilbage til Leipzig, men kun for en kort tid.
I sammenligning med musiklivet i Tyskland stod Danmark langt tilbage. Kun Det Kongelige Kapel kunne fremføre større musikværker, og kapellet var knyttet til Det Kgl. Teater. Men en række musikelskere, deriblandt Edvard Collin og Hartmann startede i 1836 Musikforeningen i København. Sådanne musikforeninger fandtes i de fleste tyske byer, og ”Musikverein” i Wien er den dag i dag verdenskendt for sine koncerter. J.P.E. Hartmann havde i mange år formandsposten i foreningen. Musikforeningen havde eget orkester og arrangerede koncerter for sine medlemmer. Koncerterne blev afholdt i Schimmelmanns Palæ i Bredgade. Niels W. Gade blev orkesterleder. Han gav Musikforeningen nyt liv og introducerede musik af de store tyske komponister som Bach, Händel, Mozart og Beethoven. Selv komponerede han en lang række værker, otte symfonier, en opera, korværker, balladen ”Elverskud” og salmer som ”Udrust dig Helt fra Golgatha”. Han skrev musik til balletten ”Et folkesagn”, hvori indgår ”Brudevalsen”.
Bruddet med Tyskland førte Gade i retning af en mere nordisk musiktone, og det danske musikliv blev i årene fra 1850 præget af de nye folkelige og nationale strømninger, hvor sang fik en stor betydning. Gade komponerede også sange, hvoraf ”På Sjølunds fagre sletter” og ”Grøn er vårens hæk” blev de mest kendte. Det var en udvikling, som fortsatte til og med komponisten Carl Nielsen. Musikforeningen havde i sin bedste tid omkring 2.500 medlemmer og hver koncert fandt sted to gange. Gade og hans svigerfar var i 1867 med til at starte Det Kongelige Musikkonservatorium, som gennem undervisningen og koncerter har formet det danske musikliv i mange generationer. Han underviste i mange år på musikkonservatoriet.
Niels W. Gade var i samtiden berømt og så populær at der ligefrem blev fremstillet et postkort med hans portræt og autograf, postkort Rosenkildes Atelier, Vingaardstræde, København
Som komponist var det nødvendigt at have et embede, som økonomisk grundlag, og såvel Hartmann som Gade var organister. Den første i Vor Frue Kirke og den anden i Holmens kirke. Gade mistede sin hustru i 1851, men giftede sig seks år senere med en steddatter af Emil Erslev, som var forretningsfører i Musikforeningen og blandt stifterne af Studentersangforeningen.
Niels W. Gade var som komponist og borger en succes. Han var professor, dekoreret og blev fejret i sin samtid. Hans musik behagede borgerskabet og hoffet og han foretog som dirigent og komponist rejser rundt i Europa. Ved hans død i december 1890 var den borgerlige verden under hastig forandring. Der var politisk og socialt opbrud i samfundet. En imponerende statue i bronze af ham findes i Østre Anlæg, og hans sarkofag i marmor og dekoreret med en forgyldt lyre står i Holmens Kirke.
PS. Navnet Gade er knyttet til en senere kendt komponist, nemlig Jakob Gade, som er mester for den verdensberømte Tango Jalousi. De to komponister er ikke i familie.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Historiens Aktører” her
[Historie-online.dk, den 18. august 2026]
