Kampen om stemmerne

I bogen gennemgår forfatteren valgkampene forud for 41 folketingsvalg. Fra 1918 til det seneste i 2026. De mange folketingsvalg har været med til at modellere rammerne for vort samfund i dag. De dominerende budskaber beskrives samt udviklingen fra møder i forsamlingshuse, over tv-dueller, til sociale medier. Alle temaer fra valgkampene beskrives grundigt

Af Michael Koch

Her i landet har vi i mange år kunnet stole på demokratiet. Uenigheder og bølger går højt ind i mellem, men den solide kerne har i rigtig mange år været tilliden til det demokratiske system. Vælgerne taler, politikerne indretter folketinget efter de mandater, de får. Nogle lande har hverken demokrati eller frie valg, og i nogle lande er vi i disse år vidner til, at demokratiet er stærkt udfordret. Forfatteren til Kampen om Stemmerne blev enig med forlagsredaktøren på Gad om, at denne bog manglede. Forfatteren er professor i statskundskab, og han har tidligere skrevet om de danske valgplakater. Han skriver, at valgkampene er reelle kampe om stemmerne. Der er mange stemmer på spil, som kan skifte mellem kandidaterne under valgkampen.

Med en gennemgang af valgkampene til de danske folketingsvalg fra 1918 til i dag når bogen op på at beskrive og analysere hele 41 folketingsvalg. Hvert valg har sin egen baggrund – og ofte sit eget tema. Bogen har fokus på, hvilke dominerende buskaber der var for hver valgkamp blandt kandidaterne. Landets befolkning tager som bekendt stor del i valgkampen forud for selve valget, og rigtig mange har gennem årene spændt fulgt med. Vælgernes foretrukne kandidat og parti bliver fulgt, og der bliver vurderet, hvor godt det går. Bogen beskriver også, hvordan befolkningen har kunnet tage del i valget. Hvor det tidligere var møder rundt om i landet, i forsamlingshuse og sale, er valgkampen skiftet med mediernes udvikling fra at være noget man kunne se på TV og høre i radioen, til også at være markant mere på alle de sociale medier.

I bogen kan der læses om de meget omskiftelige valgkampe her i landet. Mange emner som velfærd, statslig styring, social og økonomisk lighed, mere eller mindre forsvar, frihandel og mange mange flere vigtige elementer er omtalt i bogen. De politiske partiers ideologier og principielle programmer kan bidrage i en valgkamp, så vælgeren selv kan træffe sin beslutning. Heldigvis har vi et stærkt valgsystem med hemmelig afstemning, som er styret med stor ansvarsbevidsthed. Denne bog giver hele optakten, lige indtil krydset sættes i boksen.

Aktivister fra Dansk Kvindesamfund demonstrerer under valgkampen i 1918 for at få kvinderne til at anvende den stemmeret, som de var sikret med Grundloven i 1915

Der er en vigtig årsag til, at 1918 er første valgkamp i bogen. Det er nemlig første valg, efter kvinderne ved grundlovsændring fik stemmeret. Det var også første valg efter 1. verdenskrig, og dermed det valg, som betegnes som et moderne valg. 1918-valget er direkte sammenligneligt med den efterfølgende periode. En pudsighed er, at i 1918 så man den første valgplakat i valgkampen. Meget dygtigt og klogt har forfatteren skabt bogen, så den både kan læses fra start til slut, men den kan også bruges som opslagsværk. Anmelderen bemærkede flere gentagelser, men det skyldes netop, at bogen er et glimrende opslagsværk. Det er ikke tænkt som en bog for valgforskere. Målgruppen er derimod alle de, som følger den offentlige debat, ønsker at læse om det historiske, og de som har større eller mindre interesse for dansk politik.

Selv i dag kender mange landets mest berømte valgplakat. Den stammer fra folketingsvalget i 1935. Overmodet holdt, og Socialdemokratiet vandt

Det er ganske fabelagtigt at læse om de historiske valgkampe eksempelvis fra 1918, hvor aktivister fra Dansk Kvindesamfund står med store skilte om noget, der er så naturligt i dag. Kvinders valgret. Valgkampen i 1920 skal også nævnes, for det var som bekendt tiden for genforeningen og Påskekrisen. Vi ser Krags sejr i valgkampen om EF og Mogens Glistrups jordskredssejr. Der er også det meget specielle budskab: “Gu´ fan er der råd!”, sagt af Kommunisterne gennem valgkampen januar 1975. Sådan fortsætter vor fælles historie - afspejlet i valgkampe. Med historisk interesse sætter bogen for alvor fart i tanker og egen research.

Det er vel svært at forestille sig noget mere ubehjælpsomt end en dromedar på rulleskøjter. Plakaten er fra valget i 1953, hvor man påstår, at Erik Eriksen-regeringen havde oparbejdet et underskud på valutabalancen, den såkaldte valutapukkel.

Forfatteren lufter sine egne ideer omkring valgkampe. Eksempelvis skriver han, at det nuværende absolutte minimum er 20 dage for en valgkamp. Her foreslår han, at reglen hæves til minimum 40 dages valgkamp. Han ønsker sig også, at der gøres meget mere, for at unge stemmer, så valgprocenten øges, hvilket er sundt for et demokrati. Pengestrømmen foreslår han også revideret, så der kommer endnu mere transparens, sanktionering af den øvre grænse for donationer, hvilket kan eliminere udefra kommende finansieringskilder. Forfatteren mener, at det bør overvejes, om der i stedet skal gives offentlig støtte til partier og eventuelt også til opstillede kandidater. Mediernes magt mener han også skal efterses, så det i højere grad er partierne, der styrer, hvilke emner der bør debatteres og ikke dirigeret af medierne. Her tænkes specielt på fjernsynsstationerne. Forfatteren syntes også, der skal være mere fri debat i TV-debatter, vel at mærke uden journalistisk styring. Dog mener han, at der skal sørges for, at debatter forløber sagligt og uden en personangribende facon. Det sidste af Peder Nedergaards ønsker, der skal nævnes, handler om mediernes ageren. Han ønsker sig et mediebillede, der er mere problemløsende orienteret i stedet for det konfliktskabende. Bogen har endnu flere velovervejede og relevante ideer og temaer.

Vietnamkrigen betød, at vi her i landet fik en Vietnambevægelse, som var stor i slutningen af 1960-erne og i begyndelsen af 1970-erne. Bevægelsen var meget aktiv op til valget i januar 1968

Forfatteren beskriver valgene som demokratiets høstsæson. Valget kan vel også beskrives som eksamenstid for partier og politikere. Hvor godt har de klaret sig i folketingsperioden? Har nogen skabt noget, som folket har glæde af? Eller er der hændelser, der har gjort det helt umuligt for regeringspartierne og Folketinget at navigere til gunst for vælgerne? Årsager kan der være mange af, og hvis utak er verdens løn, så er der ikke noget som en folkestemning, der kan smide grus i motorolien. Et er sikkert: Når denne anmelder skriver om bogen, skal der ikke fremhæves et bestemt ståsted. Heller ikke skal nogen eller noget tales imod. Der er rigelig mulighed for selv at danne sig en mening ved at læse bogen. Den er både underholdende, spændende og giver et uvurderligt tilbageblik i den historie, man selv husker.

Det er tankevækkende, så dygtigt det er lykkedes forfatteren at undgå favorisering af partier, personer og enkelte specielle folketingsvalg. Det vidner om et enormt overskud at kunne balancere med mange årtier, mange politikere og forskellige ideologier uden at bringe egne kæpheste eller egne ønsker til torvs. Denne fabelagtige bog kan bruges af rigtig mange som lærebog, som inspiration, eller det den også er: Nemlig en enorm vidensbank om folketingsvalg gennem mere end 100 år. Bogen er enhver investering værd.

[Historie-online.dk, den 25. august 2026]